Planet Earth

Træer er noget af det mest fantastiske blandt levende ting.

De er nogle er de største organismer på Jorden -

- og disse er de højeste af dem alle.

Løv- og nåletræer i de tempererede dele af planeten -

er de største på Jorden.

Det er svært at forestille sig deres størrelse.

Vi befinder os 1.600 km fra Nordpolen på vej sydpå.

Det er først her, træer kan vokse.

Først er der langt mellem nåletræerne, men snart dominerer de landskabet.

Det her er tajga-skoven.

Her findes lige så mange træer som i alle verdens regnskove til sammen.

Tajgaen indeholder en tredjedel af alle verdens træer.

Den producerer så meget ilt, at den opfrisker hele atmosfæren.

I tajgaens nordligste del varer vækstsæsonen kun en måned om året.

Det kan tage 50 år for et træ at forlade plantestadiet.

Det er en tavs verden.

Men der er spredte tegn på liv, beretninger skrevet i sneen.

Sporene af en polarræv … og en hare, den kan have forfulgt.

En isbjørnehun og hendes to unger.

Visse dyr er så svære at få øje på, at de er som åndevæsener.

Man kunne leve her hele livet uden at se en Ilos.

Kattedyret må vandre langt på jagt efter bytte -

- og måske besøger den aldrig samme del af skoven to gange.

Det er essensen af, hvad vildmarken er.

Når der er så få byttedyr, bliver livet hårdt for jægere.

Der er så få dyr, fordi de færreste kan leve af nåle.

Elgen er en undtagelse.

Nåletræerne beskytter deres blade ved at fylde dem med harpiks.

Det reducerer vandtabet og får dem til at smage grimt.

Nåletræernes frø er spiselige, men de er beskyttet af kogler -

- og det kræver en specialist at nå frem til dem.

Det lille korsnæb kan splitte skællene -

og få frøene ud med tungen.

Fuglene er heldige. De flyver sydpå, når føden bliver knap.

Men der er et dyr, der er ekspert i at overleve her -

og det lever aktivt her hele året.

Ifølge overleveringen er jærven en forbindelse til åndeverdenen -

- og en krydsning mellem bjørn og ulv.

I virkeligheden er det et stort væsel.

Størrelsen gør det lettere at holde varmen og jage.

Den kan endda dræbe et voksent rensdyr.

Den kan æde mere end noget andet dyr i forhold til sin størrelse.

Den er også kendt som grovæderen.

Her er det en effektiv strategi.

Det er klogt at æde så meget, man kan, når man kan.

Og når den ikke kan æde mere -

- gemmer den resterne til senere.

Det er forår i is-skoven.

Tjuren kan også leve af nålene -

- men det er ikke det, den tænker på lige nu.

Som to gladiatorer gør hannerne sig klar til kamp.

De får måske kun én chance for at imponere en hun.

Det gælder om at bevare koncentrationen.

Det er usikkert, om den sårede taber overlever.

Dyrene her i vildmarken kan leve et helt liv uden kontakt med mennesker.

Måtte det forblive sådan i lang tid.

De nordlige skove er verdens største -

- men nåletræer, der har nået deres fulde potentiale -

finder man først 1.600 km sydpå.

Nordamerikas stillehavskyst.

Her finder man tsuga, douglasgran og amerikansk kæmpefyr.

Her fryser vandet aldrig til is. Og selv om det ikke regner -

- kan nålene optage fugt fra tågen, der kommer ind fra havet.

Her skaber solenergien vækst, ikke kun i en måned som i tajgaen -

men i et halvt år.

Her vokser nåletræerne ti gange så hurtigt -

- og de bliver flere tusinde år gamle.

I en skov i Californien finder man tre af verdens højeste træer.

Det her træ er over 100 meter højt … lige så højt som et 30-etagers hus.

De her skove voksede her, længe før mennesket gik på Jorden.

Deres bedste tid var for 20 millioner år siden -

- og de fandtes, inden Alperne eller Rocky Mountains blev dannet.

Disse skove indeholder mere levende materie end en regnskov.

men den er bundet til træerne.

De er ligeså uspiselige som tajgaens træer -

- så dyrelivet er sjældent, selv om det findes her.

En amerikansk mår. Om foråret har den lettest ved at finde mad.

Der er masser af fugleæg i en kort periode.

Nogle gange måske for mange.

Men for at leve her permanent, behøver måren en pålidelig fødekilde.

Egern er sagen. De lever godt af alle fyrrekoglerne.

De findes også kun i sæsonen, men de kan oplagres og ædes året rundt.

Egernerne har travlt med at parre sig.

Det gavner jægeren … Et distraheret egern er sårbart.

Men denne gang overlever de.

Et ensomt egern, der laver madforråd er et lettere bytte.

Det er tidlig sommer, og laplandsuglens unger er flyvefærdige.

De kan kun opfostre unger de år, hvor der er tilstrækkeligt med markmus.

Tiden er inde til deres første flyvetur.

Det er ikke for kujoner at hoppe ud fra verdens højeste træ.

Hvis man skal falde, er det klogt at gøre det i etaper.

Jorden er ikke et godt sted for en ugle.

Hvis han skal kravle helt op, skal han være udholdende.

Vi gør et nyt forsøg …

De amerikanske nåletræsskove er måske ikke de mest dyrerige -

men træerne er fantastiske.

Denne kæmpefyr er den største levende organisme på Jorden.

Træet kaldes fGeneral Shermanf, og det vejer så meget som ti blåhvaler.

Højere oppe i bjergene vokser metusalemtræet -

- der er den ældste levende organisme på vores planet.

Nogle af dem har stået her i 5.000 år.

De eksisterede, inden pyramiderne blev bygget -

- og de var 3.000 år gamle ved Kristi fødsel.

På den anden side af ækvator findes skove, der modsvarer dem i nord.

Sydamerikas araucaria eller fabetræf-

svarer til tajgaens nåletræer.

De har vandtætte skæl i stedet for nåle, og koglerne er anderledes -

men princippet er det samme.

Den tyndnæbbede ædelpapegøje æder koglernes frø.

Patagonsk cypress er den sydlige halvklodes svar på rødtræet.

Som i nord indeholder Valdivia-skoven i Chile kun få dyr.

Men der slutter lighederne også.

Det her er miniaturedyrenes ejendommelige verden.

Puduen, verdens mindste hjort, æder af gunneraens kæmpeblade.

Hunnen er kun 30 centimeter høj -

- og hendes kid er knapt større end en kattekilling.

Hannen må være vagtsom. Her er jægere, der er ude efter hans afkom.

Kodkod er en anden fminiature-artf.

For Sydamerikas mindste kattedyr ville et pudukid være et festmåltid.

Men puduhannen er vagtsom, så kodkod-katten må søge andet bytte.

Sommerens sidste natsværmere udklækkes.

Dem bør den lille kat kunne fange.

Ingen ved, hvorfor dyrene her er så små -

- men det gør, at de klarer sig med små mængder mad.

Her ser vi kattens leg med natsværmerenf.

Når vinteren kommer til Chile, kommer foråret til den nordlige halvkugle.

Det her er den europæiske løvskov.

Efter vinteren sker der en af naturens mest fantastiske forvandlinger.

I forsommeren er landskabet klædt i lysegrønt.

Her er nåletræerne erstattet af løvtræer -

- hvilket giver skoven en helt anden karakter.

Bladene afskærmer i højere grad sollyset -

- men de er også tynde, bløde … og spiselige.