1883

-Du skulle ikke oplære hende. -Jeg har ikke lært hende noget.

Det er vores tredje dag her.

Så længe har vi ikke stoppet, siden rejsen begyndte.

En egenskab deler alle dyr, også mennesker:

Hvor vi end er eller ønsker at være...

Bliver vi mere end en dag, prøver vi at gøre det til et hjem.

Men sletterne egner sig ikke til et hjem. Der mangler ressourcer.

Der er intet ly. Sletterne er for vagabonder-

-og for de vandrere, hvis hjem er en sadel.

Himlen er deres tag, og jorden er deres seng.

De manglende bekvemmeligheder kompenseres af visheden om-

-at de altid er hjemme. For dem er rejsen målet.

Finder de guld for enden af regnbuen, efterlader de der og søger en ny.

De vælger friheden frem for krukkens vægt.

Jeg har ikke skænket Oregon en tanke.

Inge drømme om havet eller sneklædte bjerge.

Jeg drømmer kun om rejsen, den er alt.

Intet guld til mig, kun regnbuen.

-Er du klar? -Ja, sir.

De har slået sig sammen med nogle mustanger.

De er svære at indfanget. Det er din verden, Sam. Hvad siger du?

Vi må bruge list. Vi skiller hingsten ud og fanger ham.

Så følger de os som en fåreflok.

Rid op på den anden side!

Rid nærmere!

-Hyl, så han holder sig i gang! -Hyl?

Hun begynder at ride som en comanche.

Det var en kompliment, James.

-Nu kan du stjæle heste. -Det kan nok blive nyttigt.

Ja, hvis du slår dig sammen med mig.

For helvede!

Ja, meget morsomt.

Han siger, du rider for godt til en hvid mands bukser.

Og han har ret.

Den gik op i syningen.

-Du har en anden kjole. -Jeg klæder mig hellere i en sæk.

Det burde være en dobbeltsøm. Lad mig se.

Jeg hørte, det var slemt i Laramie.

Ja, Arapaho og Lakota er træt af tyverier og løgne-

-og tager sagen i egne hænder. Hvem kan klandre dem?

Men dit problem er ikke dem, men vinteren.

Du har mange til fods, så det er vinter, når I er der.

Ja. Det bliver for hårdt.

-Jeg burde tage dem til Denver. -Det ville være en klog beslutning.

Vi ser til hestene.

Du bestemmer ikke, hvor de skal hen. Har du spurgt dem, hvad de vil?

Det har intet med sagen at gøre. De overlever aldrig.

Så overlever de ikke. Men det er deres valg, ikke dit.

-Tager du videre? -Ja, jeg tager ikke til Denver.

Og jeg tager fandeme ikke tilbage.

-Vil du til Denver? -Jeg tænker ikke på, hvad jeg vil.

Din far har et kort i hovedet og intet kan få ham til at ændre mening.

Det er ikke værd at forsøge. Han bad mig stole på ham.

-Stoler du på ham? -Hvorfor lader han dig løbe frit?

Fordi han stoler på mig.

Han ved, at kjoler er din fremtid, hvor vi end havner.

Du vil gå klædt i kjoler, opfostre børn og passe en have-

-mens du undertrykker alle drømme, du har haft.

For det er, hvad verden forventer.

Vi finder måske et sted, hvor vi kan stå imod lidt tid, men de finder os-

og bringer alle reglerne med.

Indianere! Indianere!

Læg riflerne! Læg dem ned!

-Det er ikke venskabeligt. -Vi ved ikke, at de er venner.

-Ellers havde vi været døde. -Vi bad dem komme.

De er her for en byttehandel. Vi har brug for proviant.

Vent! Skal vi et andet sted hen nu?

Hun kan hjælpe dig med revnen i dine bukser.

Men de er allerede lavet.

Tak.

Godt.

Hvad er det?

-Den er ikke til salg. -Men hvad er det?

Fra spanierne.

De prøvede også at tage vores land.

-Jeg prøver ikke at tage noget. -Vores land kan ikke tages.

Den hvide mand tror det, men han er som en ulv.

Han dræber alt, til ulven er det eneste tilbage.

Så dræber ulvene hinanden, til intet består...

-...og landet er frit igen. -Det lyder rigtigt.

-De kom fra vest og rider mod nord. -De så comanchelejren...

...og indså, det ikke ville blive en let kamp.

Jeg følger efter dem. Sørg for at få dem væk herfra.

-Hvor du end fører dem hen. -Tak.

-Er du stødt på pigtråd endnu? -Jeg har aldrig hørt om det.

Det er ståltråd med små pigge i, skarpe som knivspidser.

Det er det eneste hegn, kvæg ikke går igennem.

De vil dele landet op i rektangler med det hegn-

-og med et forsvinder to af vores fornøjelser.

Næste gang håber jeg, vi ses på en saloon og ikke i kamp.

Ser du mig på en saloon, har jeg fulgt en kvægtyv, og der bliver kamp-

-eller en hængning. -Så til en kirkepicnic?

Næste gang vi ses, bliver det langs et spor, hvis der er nogen tilbage.

Det her bliver min sidste tur, Charlie.

-Så er det her en afsked. -Adios, min ven.

De sidder stramt nu, men de giver sig.

Hvad siger hun?

Jeg spurgte, hvorfor du er klædt som en hestemand.

Hun siger, du er en, men du er en hvid kvinde, så jeg forstår ikke.

Ikke flere revner.

Han har allerede betalt.

Tak.

Så nu har hun chaps. Så er det officielt.

Nu er du en cowboy.

Jeg har intet hjem.

Men det betyder, at mit hjem er overalt.

Jeg har brug for din hjælp til at oversætte.

Vi har otte vogne til resten af rejsen.

De er til ejendelene og kun de små og gamle kan køre med.

Resten må gå eller ride til hest.

Hvis I ikke kan ride, er det her ikke stedet at lære det.

Hvis vi er heldige, modsat tidligere, når vi Fort Laramie i oktober.

Så vi skal krydse South Pass i sneen og overvintre i fortet.

Ingen af delene er sikre. Den anden mulighed er-

-at vi rejser til Denver. Det tager seks uger.

Der er god jord i de dale. Et godt sted at bygge et hjem.

Men ikke Oregon?

-Hvornår blev det besluttet? -Ikke endnu.

Ikke af mig. Vi bliver ikke.

-Er jorden gratis i Denver? -Nej, det er den ikke.

Så bliver vi tjenestefolk og minearbejdere som derhjemme.

Men I er i live.

Hvis I vil videre, kan vi tage videre til foråret.

Jeg fortsætter nordpå. Hvis nogen vil med, er I velkomne.

Vi har masser af heste og kvæg-

-og der er intet bedre sted at lære at ride.

Men hvis I tager med mig, vil jeg ikke pylre om jeg, som han har gjort.

I må arbejde og følge med-

-for jeg krydser ikke bjergene i sneen eller overvintrer i et fort.

-Du får dem alle dræbt. -Folk dør også i Denver.

Det er deres valg. Men spørgsmålet er...

...hvad vil du gøre, når de klarer det?

Nå, hvad vil I?

Vi følger med dig.

Vi tager af sted ved daggry. Gør jer klar.

Jeg vil ikke væk herfra.

Så du vil blive.

Jeg behøver ikke se bjergene.

Bjerge er værd at se.

Så du mener, at jeg skal tage med?

Jeg siger bare, at bjerge er værd at se.

Men du behøver ingen vogne for at se dem. Jeg kan vise dig dem.

Så er det bestemt. Du viser mig dem.

Hvor skal du hen?

Jeg må tilbyde din far noget.

-For hvad? -For dig.

Bisonokser...

Hvor du end går hen, følger en velsignelse i dit spor.

Du kan allerede stjæle heste...

...og nu vil jeg lære dig at jage.

Lynet med et gyldne hår.

Læg dig ved siden og skyd bag øret!

Spis!

Tag en bid, og hans styrke bliver din.

Lynet med det gyldne hår. Hestetyv og jæger.

-Hvad har du lavet? -Dræbt en bisonokse.

-Har du pakket? -Nej, kaptajn.

-Så må du hellere komme i gang. -Det bliver der ikke noget af.

Jeg lovede at følge hende til Oregon-

så det vil jeg gøre.

Nuvel...det er et frit land.

Det er svært nok med dig-

men uden dig har vi ikke en chance.

Jeg har aldrig bedt dig om noget, men nu beder jeg dig:

Forlad os ikke, kaptajn.

Hvor skal du hen?

-Hvad er det sket? -Jeg dræbte en bisonokse...

...og spiste hjertet for dens styrke.

-Hvor er du på vej hen? -Til Oregon, min ven.

Sammen med dig.

Jeg skal ikke til Oregon. Jeg vil blive her.

-Hvornår tager vi af sted? -Ved daggry.

-Det er slut med at vågne kl. 09. -Den nye sherif siger fra.

Ja, hvis vi skal nå frem inden vinteren.

Lad os tale om din datter.

Så hun er min igen? Hvad har hun gjort?

Hun stak af med comanchedrengen og dræbte en bisonokse.

Hendes ansigt var fyldt med blod. De spiste vel den halve der.

Grin du bare. Hun er vild.