Outlander

- Tidligere ... - Kom med mig.

Nej. Min skæbne er på Culloden Moor.

Hvis teorien er korrekt, lever Jamie i 20 år efter Culloden. Så 1766.

Her er han. "Frihed og whisky hører sammen."

Kun en med viden om fremtiden kan citere noget hidtil uskrevet.

Se, hvem der har trykt det. Alexander Malcolm.

Alexander Malcolm. Det er Jamie. Du kan vende tilbage.

Vi har alle vores hemmeligheder. Det vil unge Willy snart selv sande.

Hvis jeg rejser, ses vi nok aldrig igen.

Kan du leve med det? Jeg ved ikke, om jeg kan.

Du opgav Jamie for mig. Nu må jeg give dig ham tilbage.

Sådan.

Du kan ikke gå på hovedgaden med halsbindet løst.

Du har jo den fordel, at du kan se det foran dig.

Eller også skal der en kvinde til for at gøre tingene rigtigt.

- Jeg siger dig ikke imod. - En vis mand.

Han kommer.

Kom bare frem.

Stanken af tang og whisky afslørede jer.

Bare rolig, det er bare os. Unge Ian sagde, vi kunne sove her.

Vi har mistet plads på pensionatet. Vi har sovet nede på havnen.

- Tog I hoveddøren? - Jeg sagde, han ville blive vred.

I må ikke blive set her. Forretningen tåler ikke jeres slags.

Rolig, Mac Dubh. Det var mørkt. Kun en ugle kunne have set os.

Siden I er her, kan I lige så godt gøre nytte.

De her skal til Arbroath.

Ejeren af The Three Thistles er papist.

Giv ham dem her.

Bagefter skal I ikke blive og bedømme de lokale kvinder.

- Det havde vi ikke i sinde. - Jo, og I skal ikke.

- Stoler du ikke på os, Mac Dubh? - Jo, jeg gør.

Jeg stoler ikke på, at I passer på. Vogt jer. Det er forræderi.

Bliver I taget, ender I med reb om halsen.

Jeg ser, at rakkerpakket er her. Igen.

Godmorgen, Geordie. Bylden på din hals vokser.

- Stik hul, før du spreder pest. - Det er struma og smitter ikke.

Der er vist et lille barn, der hæfter sig ved hvert ord.

Jeg er i Deres tjeneste, så jeg skal være her.

- Men skal jeg også hånes? - Nej, De har ret.

- Vi mente ikke noget med det. - Vi kan lide dig.

Jeg bryder mig ikke om den form for venskabelighed.

Ud ad bagdøren, og lad det gå lidt tjept.

- Morgenkunderne er her snart. - Ja, Mac Dubh.

Vi skal bruge mere sodaaske til pressen.

Selvfølgelig.

Inden fyraften kunne De så ikke sige, hvilke ærinder, jeg skal gå?

Så kan jeg ordne dem på vej hertil uden at skulle gå to gange.

Er det Dem, Geordie? Det tog sin tid.

Hvor hentede De asken? Helt i Glasgow?

Det er ikke Geordie.

Det er mig.

Claire.

Du er nær.

- Du er virkelig. - Det er du også.

Jeg troede, at du var død.

Claire.

- Hvad er der? - Jeg troede, det var pis.

Men det går. Jeg væltede bare alekruset.

Undskyld mig.

Det gør ikke noget. Vi er gift.

Det går jeg da ud fra.

Ja.

Det er vi.

Jeg har aldrig taget den af.

Jeg vil...

Jeg vil meget gerne kysse dig. Må jeg det?

Ja.

Jeg har ikke gjort det her længe.

Jeg har set dig så mange gange.

Du kom så ofte til mig.

Når jeg drømte sommetider.

Når jeg havde feber -

- var jeg så bange og ensom, at jeg vidste, jeg skulle dø.

Når jeg havde brug for dig, kunne jeg se dig smile.

Dit krøllede hår om dit ansigt.

Du rørte mig aldrig.

Jeg kan røre dig nu.

Vær ikke bange.

Vi er to nu.

Jeg siger op!

Jeg er frikirkelig. Et er at arbejde for en papist.

Men De er en usædelig papist.

Gør, hvad De vil, med Deres sjæl. Men orgier i værkstedet går for vidt.

For guds skyld. Det er end ikke middagstid.

- Bare jeg ikke har voldt besvær. - Nej, jeg forklarer ham det.

Gud ved hvordan.

Har du et andet par bukser?

Ja, ude bagved.

Kommer du med?

Hvis du da ikke finder det usædeligt.

Det er...

Det er så dejligt at se dig igen, Claire.

Jeg troede aldrig, at...

Vores barn?

Her.

Jeg tænkte, at du gerne ville... se vores datter.

Datter?

Vores datter?

Hun...

- Ved hun det? - Det gør hun.

- Hvad pokker? - Det er fotografier.

De er taget med noget, der kaldes et kamera.

Det kan fange en persons portræt. Det er som at male med lys.

Hvis jeg skal kunne se, får jeg brug for dem her.

Kun til læsning og den slags.

I mange år havde jeg falkeblik. Mit syn er ikke, hvad det har været.

Du er lige så flot som altid.

- Ligner jeg ikke en gammel mand? - Selvfølgelig ikke.

Vi er begge to blevet ældre med alt, hvad det indebærer.

Mit hår er blevet lidt gråt. Jeg har farvet det.

Jeg ville se ud som sidste gang, du så mig.

Tiden spiller ingen rolle, Sassenach.

Du vil altid være smuk i mine øjne.

Vis mig så min datter.

Hendes navn?

Hvad har du kaldt hende?

- Brianna. - Brianna...

- Et skrækkeligt navn til en tøs. - Vel er det ej. Det er smukt.

Jeg lovede at opkalde vores barn efter din far, Brian.

Brianna.

Smuk. Nå, men fortæl mig om hende. Hvordan var hun som lille?

- Hvad var det første, hun sagde? - "Hund". Det var hendes første ord.

- "Nej" var hendes andet ord. - Det ord lærer de hurtigt.

Hun var så lille.

Hun var så god til at sove.

Hun plejede at smile i søvne. Akkurat som dig.

Hun har dit røde hår.

Som sin søster... Faith.

Ja.

Hun er syv år på det der. Det var, da jeg blev færdig som læge.

- Er du læge? - Kirurg.

Det har du altid været. Nu bærer du også titlen.

Her er hun derhjemme.

Det er hende og Smoky. Vores hund.

- Hvad er det for en slags hund? - Newfoundlænder.

Hugger hun brænde?

Vintrene i Boston kan være lige så kolde som i Skotland.

Når det er varmt, kan hun lide at svømme.

Her er hun på kysten sammen med vennerne.

Du godeste. Hun svømmer vel ikke i den mundering?

Sammen med en knøs.

Det er en bikini. Alle piger har sådan en 1968.

Hvis det er bikinien, så er den faktisk ret anstændig.

Jeg skal fortælle dig noget, Claire.

Jeg har en søn. Willie.

Jeg har ikke sagt det til nogen. End ikke til Jenny.

Det var, da jeg var i England.

Jeg tjente hos familien Dunsany.

Han... Jeg kan næppe kalde ham min egen.

Han er bastard.

Jeg har ikke set ham, siden han var knægt.

Jeg får ham aldrig at se igen, og dog -

måske på et portræt som dette.

Elskede du hans mor?

Nej. Hun døde i barselssengen.

Jeg bærer skylden for hendes død for Guds ansigt.

Måske især fordi jeg ikke elskede hende.

Hvordan er han, din søn?

Forkælet, stædig, uopdragen.

Højrøstet. Han har et hidsigt temperament.

Han er gæv, flot, munter og stærk.

- Og din. - Min.

Da jeg besluttede at vende tilbage, vidste jeg -

at du havde levet et liv.

Claire, forlod du Frank for at komme?

Nej. Han døde for nogle år siden.

Men da du kom igen, tog han dig tilbage?

- Han elskede dig stadig? - Ja.

- Hvad fortalte du om mig? - Alt.

Så talte vi aldrig mere om det. Det var svært for ham.

Men han elskede Brianna. Vi fik det til at fungere.

Var du lykkelig sammen med ham?

Jeg var lykkelig for at opfostre Brianna sammen med ham.

Han var en meget god far for hende.

Du godeste. Kroen... Jeg har glemt det.

- Glemt hvad? - Jeg skulle være der klokken et.

Tager du med mig?

Ti vilde heste kunne ikke holde mig væk.

Efter Culloden var prins Karl jaget. Han forklædte sig som kvinde.

Han tog til Isle of Skye og blev reddet af broderen.

- Har han det så godt? - Han lever stadig.

Men hans liv bliver ikke lykkeligt.

Claire.

Frue...

- Fergus. - De er kommet tilbage.

Det er et mirakel. Gud har ladt Dem komme igen.

Lad mig se på dig.

- Du er blevet en flot, ung mand. - Ja, det er jeg.

Jeg troede, jeg så et spøgelse. Men det er virkelig Dem.

- Hvad er der sket? - Jeg mistede den i kamp.

Meget modigt.

Hvor har De været i alle de år? Vi troede, at De var død.

Efter Culloden troede jeg, at I alle var døde.

Jeg ville ikke skade Lallybroch. Jeg var jo en forræders hustru.

Så jeg tog af sted til Amerika.

Jeg må tale med Dem om vores ven mr. Willoughby.

Undskyld os, frue.

Bliver fruen hos Dem?

Jeg ved det ikke. Det håber jeg.

- Hvad så med ...? - Ja.