Planet Earth

Mennesker begiver sig på egen risiko op på jordens højeste tinder.

Nogle mener nok, de har besejret et bjerg, når de har besteget det.

Men vi er bare gæster her.

Det er en tilfrosset og fremmed verden.

Den anden yderlighed. En af jordens mest lavtliggende og hedeste steder.

Vi er over hundrede meter under havets overflade.

Men her er et bjerg ved at dannes.

Bassiner med svovlsyre viser, at dybt under jorden -

er der gigantiske kræfter på spil.

Danakilsænkningen i Etiopien. Den ligger i en sprække i jordskorpen -

- hvor enorme landmasser trækker sig væk fra hinanden.

Lava stiger op til overfladen igennem denne sprække -

og skaber en kæde af unge vulkaner.

Erta Ale er den vulkan, der længst har været i konstant udbrud på jorden.

En lavasø, der har været flydende i over hundrede år.

Samme vulkanske kræfter skabte Etiopiens højland.

For 70 millioner år siden var dette område lige så fladt og dybt -

som Danakilsænkningen.

Flydende lava fra jordens indre -

- pressede en enorm stenkuppel op, der er 800 km bred.

Afrikas tag.

I årtusindernes løb har regn og is formet klippen til tinder og kløfter.

På næsten 5000 meters højde finder man en samling sære bjergboere.

Geladabavianer. De findes kun i Etiopiens højland.

Klipperne, hvor de sover, er kun for ekspertklatrere -

- og geladabavianer har den rette udrustning.

De har de stærkeste fingre blandt primater og er ganske frygtløse.

Men det kræver andet end foragt for højder at overleve her.

En dag i geladaernes liv viser, hvordan de klarer udfordringen.

Aber bruger morgenen på soignering, en chance for samvær med vennerne.

Men i modsætning til andre aber sludrer geladaerne ustandseligt imens.

Sådan kan man dyrke sit netværk, mens man får noget fra hånden.

Men der er ikke meget tid til samværet.

Geladaerne har et fuldt dagsprogram, og der er arbejde, der skal klares.

Få aber ville kunne klare sig heroppe. Her er ingen frugt og kun få insekter.

Men geladaerne kan som de eneste aber leve næsten udelukkende af græs.

De lever i verdens største abeflokke, visse af dem på 800 individer.

Og de græsser på højsletterne som flokke af gnuer.

Her græsser også walia ibex -

der også kun findes i dette højland.

Dyrene er sjældne og sky -

- men de sænker paraderne, når geladaerne er i nærheden.

Man skulle tro, de ville fordele sig på arealerne -

- men denne alliance drager begge parter nytte af.

Det er ikke så risikabelt at bøje hovedet, hvis andre holder udkig.

Abessinske ræve … De angriber ikke ved højlys dag.

Men i skumringen bliver plateauet et farligere sted.

Efter græsning er der tid til lidt selskabelighed -

- før man vender tilbage til soveklipperne.

Et tidligt varslingssystem får alle på mærkerne.

Dagen ender, som den begyndte, i sikkerhed på de stejle klipper.

De etiopiske vulkaner er ikke aktive -

- men et andet sted er der andre, der raser.

Vulkaner danner rygraden af jordens længste bjergkæde -

Andesbjergene i Sydamerika.

Dette enorme massiv strækker sig 8000 km fra ækvator til Antarktis.

Det blev dannet, da Stillehavets bund -

- Sled ind under det sydamerikanske kontinent og foldede dets kant.

I sydenden står Patagoniens bjerge.

Det er højsommer.

Men Andesbjergene har jordens mest ustabile bjergklima -

og uvejr bryder ud uden varsel.

Guanacoer med nyfødte unger befinder sig pludselig midt i en snestorm.

Her kan man opleve alle årstider på en og samme dag.

En puma, Andesbjergenes løve.

Pumaer er normalt enspændere og hemmelighedsfulde.

At se en flok gå omkring i det fri er yderst sjældent.

Det er en familie, en mor med fire unger.

Hun har en kort sommer til at lære dem elementære overlevelsesfærdigheder.

At opfostre fire unger til de bliver så store er en usædvanlig bedrift -

- men hun har et frodigt terræn som er rigt på føde og vand.

Skønt ungerne er lige så store som moderen, er de afhængige af hende.

Der går endnu et år, før ungerne kan jage selv.

Uden deres mors færdigheder og erfaring overlevede de ikke deres første vinter.

De stormomsuste skråninger er blottet for liv.

Længere nordpå lurer andre farer.

Med en fart på 400 km i timen raserer en lavine alt på sin vej.

I Rocky Mountains i USA hærger flere hundrede tusinde laviner hver vinter.

Denne enorme bjergkæde fortsætter den rygrad -

som løber fra Patagonien til Alaska.

De nøgne skråninger fungerer som et vinterfristed for visse dyr.

En gråbjørnhun kommer ud fra sit hi efter et halvt års dvale under jorden.

Hendes to unger følger efter og tager deres første skridt ud i det fri.

På disse stejle skrænter er ungerne trygge.

En hanbjørn ville æde dem, men det er et vanskeligt terræn for store dyr.

Hanner kan være dobbelt så store som hunner, og selv hun kan være i knibe.

Men ungerne ænser ikke sneen og stortrives.

Men hunnen er i et dilemma. Hun har ikke fået føde et halvt år -

- og hun producerer snart ikke mere mælk.

Hun skal snart forlade skråningerne og føre ungerne bort fra bjerget.

Trækker det ud, risikerer hele familien at sulte.

Sommeren afslører Rocky Mountains' sande natur.

Uden snedækket blotter tinderne deres skulpturelle former.

Først nu kan bjergets beboere genindtage de øvre regioner.

3000 meter oppe virker de porøse skrænter blottet for liv.

Men her findes faktisk dyr.

En gråbjørn. Et uventet syn på disse højtliggende, stenede skråninger.

Det er svært at forestille sig, hvad der kan have tiltrukket den.

På denne tid af året burde bjørnene fede sig op til vinteren -

- men nu samler de sig her på de tilsyneladende golde bjergsider.

De søger efter et helt usædvanligt bytte.

Natsværmere. Millioner er fløjet herop for at undgå lavlandets hede -

og har slået sig ned blandt stenene.

Natsværmere kan synes mager føde for en bjørn, men de er rige på fedt -

- og kan være afgørende for bjørnens kamp for at overleve.

Et andet slag udkæmpes her, men over et større spand af tid.

Disse løse klippestykker er bjergets forvitrede knogler.

Rocky Mountains rejser sig ikke mere, men forfalder lige så langsomt.

Alle bjerge i verden slides ned af frost, sne og is.

Alperne blev dannet for omkring 15 millioner år siden -

- da Afrika, som drev mod nord, kolliderede med Europas sydkant.

Tinderne er de eroderede rester af gammel havbund -

- som engang strakte sig mellem de to kontinenter.

Men det er bare Alpernes udløbere.

Inde i midten når bjergkæden op i 5000 meters højde -

og er dækket af evig sne.

Matterhorn, hvis top er for stejl til at holde på sneen.

Mont Blanc, Vesteuropas højeste bjerg.

Alpernes takkede karakter -

- er mejslet ud af de store bjerghuggere: gletscherne.

Enorme floder af is iblandet sten -

- skurer sig vej ned ad bjergene og udgraver dybe dale.

De er jordens stærkeste eroderende kraft.

En moulin, en kløft i isen skabt af smeltevand -