De første 200 linjer.
- Tidligere: - Far, hvem er den kvinde?
- "Far"? - Sassenach-heks!
Han er min mand nu.
- Hvad ønsker Laoghaire? - Underholdsbidrag.
Hvor vil du få pengene fra?
Der er en kiste fuld af gamle mønter på Selkie Island.
- Du må ikke svømme. - Jeg kan svømme derover.
Jeg ved ikke, om vi hører sammen længere.
- Hvordan kan du sige det? - Det har været så svært.
Du hører hjemme hos mig. Du er min mage for livet.
- Hvor er Ian? - Ian!
- Gå tilbage! - Ian!
Det hele er arrangeret. Du har ansvaret for fragten.
Master Raines er glad for at slippe for ansvaret.
- Hun ser ikke ud af meget, men... - Hun er fin.
Vejret ser ud til at blive dårligt. Skibet kommer til at gynge.
Men du har en læge med dig, når du begynder at kaste op.
Jeg klarer mig.
Det eneste, der betyder noget, er unge Ian.
Der er kun registreret én tremastet fregat med portugisisk flag:
Bruja. Fra Jamaica.
Hun lå lavt i vandet. Lastrummet må have været fyldt.
De var nok på vej hjem.
Bare rolig. En rask mand kan blive solgt for 30 pund i Jamaica.
Så længe han ikke skaber problemer, klarer Ian den.
Vestindien er vores bedste chance.
Tak, Jared. Du har været til stor hjælp.
Bon voyage. Gud være med jer og drengen.
Det bragte uheld at give Laoghaire pengene.
Måske bliver jeg straffet.
Ingen god gud vil tage din nevø, bare fordi du vil være lykkelig.
Bliver vi det? Lykkelige?
Jeg mente, hvad jeg sagde. Du hører hjemme hos mig.
Hvis du vil tilbage, følger jeg dig derhen.
Det vigtigste lige nu er, at vi finder unge Ian.
Kaptajn Raines vil gerne kaste los. Ellers fanger vi ikke tidevandet.
Måske bør vi sejle i morgen, når der er frisk tidevand.
Det er det samme, fjols. Han er nervøs.
Jeg er ikke nervøs. Jeg har sejlet to gange.
Da de sejlede mig fra Skotland som kontraktarbejder, og da jeg kom hjem.
Hvis det ikke var for MacDubh, gik jeg ikke om bord.
Hvis det er til nogen trøst, så er jeg heller ikke meget for at sejle.
Men vi er glade for din hjælp.
- Er Willoughby kommet? - Ja.
Fortæl kaptajnen, at mandskabet er her. Vi venter bare på Fergus.
- Han er om bord. Fergus og... - Og bagagen fra Lallybroch.
Han har taget noget tøj og forsyninger med.
Kom så.
Jenny og Ian tror, vi tager til Frankrig...
Så de er ikke bekymrede endnu. Jeg har sendt dem et brev.
Kig mod horisonten. Det hjælper måske på kvalmen.
Jeg har ikke mærket min mave endnu.
At se Skotland forsvinde er smertefuldt.
Jeg sætter ikke min fod i Skotland igen uden unge Ian.
- Vi skal nok finde ham. - Ja.
Hvis vinden holder, bør vi indhente Bruja.
Goddag.
Godmorgen.
- Lad os komme på plads. - Ja.
Rør ved hesteskoen, Sassenach. Det bringer uheld at lade være.
Hvis det gør dig glad.
- Goddag. - Goddag.
Kvinder bringer uheld på skibe. Det gør rødhårede også.
- Bringer du uheld? - Ja. Derfor taler de til mig først.
- Kun sådan undgår de uheld. - Hvordan har Skotland overlevet?
Det er ikke kun skotterne.
Englænderne, spanierne, hollænderne er alle overtroiske.
Man vil ikke fanges med en banan på en fransk fregat.
- Milord. - Fergus.
Marsali? Hvad pokker laver du her?
Fergus og jeg er blevet gift.
Hvad mener du? I kender knap nok hinanden.
Vi har kommet sammen siden august og blev håndfæstet i morges.
Man kan blive gift, hvis man holder hinandens hænder foran vidner.
Men ikke hvis...
- Har I været i seng sammen? - Nej, ikke endnu.
Så er det ikke bindende endnu.
Kaptajn! Vi må sejle i land.
Vi lægger til i St. Ives for at proviantere.
Så går Marsali fra borde der. Nogen må følge hende hjem.
- Rejsen er for farlig. - Hun er med.
Claire angår ikke dig.
Du forlod min mor for den skøge -
- og gjorde hende til grin. Angår det ikke mig?
Hvad bilder du dig ind?
Marsali, min skat, tal ikke sådan om milady.
- Ved din mor det? - Via brev.
Hun slår mig ihjel. Du skal hjem.
Jeg siger til alle, vi har været i seng sammen.
Selvom vi ikke har endnu.
Så enten er jeg gift, eller også er mit ry ødelagt.
Fint. Du kan tage med til Jamaica.
Men så tager jeg dig med hjem.
Men Fergus rører dig ikke. Vi har to kahytter.
Fergus kan sove hos mig. Marsali kan sove hos Claire.
Lad os gå ind. Du får kvalme.
- Jeg har det fint. - Nej, det har du ikke.
Vi har været adskilt i 20 år. Skal jeg dele kahyt med hende?
Marsali er mit ansvar.
- Jeg må beskytte hendes dyd. - Og åbenbart også min.
Nu får jeg kvalme.
Du kan umuligt sidde godt der. Du bør prøve en hængekøje.
Det hjælper ikke, at den gynger.
Her.
- Hvad tvinger du mig til at drikke? - Ingefærte.
Tænk, at Fergus har løjet for mig om Marsali. Siden august.
De har nok ikke tænkt over, hvad det betyder at være sammen hele livet.
- Det havde vi heller ikke. - Vores ægteskab var arrangeret.
- Hvad er det? - Nogle af vores ting fra Lallybroch.
Vores ting?
Det er mit tøj fra Paris. Har du beholdt det?
- Hvorfor har du ikke solgt det? - Solgt det? Minder om dig? Aldrig.
Marsalis grønne kappe... Jeg vidste, at jeg havde set den før.
Da jeg ikke troede, at jeg ville se dig igen -
- gav jeg det til Marsali. Har du noget imod det?
- Nej. Har hun syet det hele til? - Ikke det hele.
Her. Drik noget mere te.
- Forhåbentlig bliver det bedre. - Jeg vil begraves på Lallybroch.
Fru Claire, der er brug for Dem.
Et reb knækkede, og jomfruen ramte ham i hovedet.
- Hvad hedder De? - Manzetti.
- Hvor er De? Hvor er De på vej hen? - Vestindien. Ligesom Dem.
De har ikke fået hjernerystelse. Flængen er ikke dyb.
De får et ar og slem hovedpine. Pebermynteolie kan hjælpe lidt.
- Hvordan er det sket? - Topsejlet faldt pludselig ned.
- Har De ikke rørt hesteskoen? - Jo, det har vi alle gjort.
Sådan et uheld tæt på land varsler om ulykke. Det ved De.
Uheld forekommer, mr. Warren.
Det tror De sikkert på, men når man har været på havet længe -
- "så er der mere mellem himmel og jord, Horatio ..."
"... end du kan drømme om."
- Shakespeare var en klog mand. - Ja, det var han.
Vil De og Deres mand spise middag med mig i aften?
Min mand er nok ikke så begejstret for mad lige nu.
Tak.
Nuvel.
- Du kender hende knap nok. - Du havde ikke kendt milady længe.
- Vi blev tvunget til at gifte os. - Du glemmer, at jeg kender dig.
Hvis du blev tvunget til det, er jeg tvunget til at trække vejret.
Du har selv fortalt, at du ville have hende fra det øjeblik, du så hende.
Du havde ikke brug for tid. Det har jeg heller ikke.
Jeg troede, at du ville blive glad på mine vegne.
Når du var kommet dig over overraskelsen.
- Hvorfor løj du for mig? - Af samme grund som dig.
Jeg var en kujon.
- Har du også løjet for Marsali? - Vi har ingen hemmeligheder.
- Kender hun til din fortid? - Min barndom på bordel? Ja.
- Og at jeg stjal. - Hvad med de andre piger?
- Nej, men... - Der var Aileen. Og... Rhona.
- Og så var der Cairstine og... - Jeg har ikke ligget med Marsali.
Eller andre kvinder, mens vi har været sammen. Betyder det intet?
Ikke uden ærlighed.
Hvor ærgerligt, at Deres mand ikke kunne komme.
Men det var mig, De ville tale med. Jeg såede tvivl om hesteskoen.
Jeg vil blot hjælpe Dem, fru Fraser.
Så De forstår livet til havs og vinder besætningens respekt.
Sæt Dem i Deres sted. Deres tilstedeværelse bringer uheld.
De og fru MacKimmie burde have bare bryster.
En kvindes bare bryster dæmper et oprørt hav.
Men frygt ej. Galionsfiguren har bare bryster og beskytter os.
Hesteskoen er mere kompliceret. Der er ingen erstatning for den.
De tror vel ikke, at det bringer os held at røre ved noget jern?
Jeg har sejlet på mange skibe. Sømændene er altid overtroiske.
Jeg går ind for alt, der giver dem tillid.
Ulempen er, at mændene mister troen, når noget varsler ulykke.
Jeg vil hellere have, at de opdigter deres held end opgiver alt håb.
Det er ikke vigtigt, om jeg tror på det. Det gør mændene.
De tror på, at nogen ikke har rørt ved hesteskoen.
- Tro gør ikke noget virkeligt. - På dette skib gør det.
"Tænkning gør noget godt eller skidt."
Hvor længe vil du fortsætte med det her?
Jeg må give det tid, så min kones te kan virke.
Opkastningen kan ødelægge din mave -
- og rive dine muskler itu, og du kan forvride dine testikler.
Det er meget smertefuldt.
Den eneste kur er at fjerne dem.
Men hvis du vil vente, er det dit valg.
Den der er størst. Så slår du ikke hovedet.
Du skal ikke være sød, så jeg lægger et godt ord ind for dig hos Jamie.
Det angår ikke mig.
Du dukker op og blander dig og ødelægger min familie -
og nu angår det ikke dig?
Far kan godt lide dig, men jeg synes, at du er en skøge.
Skøgen bør få den største seng.
- Sikke en dejlig dag, Sassenach. - Ja. Du har fået det bedre.
Fergus har fortalt mig alt. Jeg ved, at han har været sammen med andre.
- Nu vil vi kun have hinanden. - Vil du velsigne vores ægteskab?
Måske bør du give dem en chance.
Hvis du lader dem være sammen, løber det måske ud i sandet.
Det udtryk kender jeg ikke, men jeg forstår, hvad du mener.
Og det er det, jeg er bange for.
Jeg beklager. Jeg kan ikke tillade det.
- Hvad er det? - Det er et digt.
- Er det flere digte? - Jeg har skrevet om mit liv i Kina.
Så det ikke bliver glemt.
En historie, der bliver fortalt, er et liv, der er levet.
- Må jeg høre din historie? - Nej. Så må jeg give slip på den.
Dagene lignede hinanden.
For mig betød det at tage mig af mindre skader. Og lave medicin.
Jeg syntes om at være på et skib med uendelige horisonter.
No comments yet. Be the first to leave one.