Mutiny on the Buses

Stan, nej.

Kom nu, Susy.

Stan, du er fræk.

Du hidser mig op.

Åh, skat.

Nej, stop det.

Det kan vi ikke her.

Susy, vær nu sød.

Vi er her kun i fem minutter.

Det ved jeg. Kom nu.

Jeg elsker dig, Stan. Elsker du mig?

Ja, selvfølgelig.

Hvorfor må vi ikke stige ind? I skal køre nu.

Regler. Chaufføren udfører inspektion.

Hvor lang tid tager det?

Aner det ikke. Han skal jo være tilfreds først.

Du elsker mig virkelig, ikke?

Jo, selvfølgelig gør jeg det.

Og du vil giftes med mig en dag?

Ja da, det ved du da.

Åh, skat! Så er vi forlovede.

Ja, vi er.

Vent lidt, hvad mener du med det?

Nu du har spurgt, må du få et kys til.

Det, jeg mener, er…

Misforstå mig ikke…

Bare Stan skynder sig.

Passagererne bliver utålmodige.

Nu kommer den efter os.

Vi har kun 20 minutter at nå i garage.

Det når Stan aldrig.

Vi har været her længe nok. Han burde være færdig.

Hov.

Åh nej. Her kommer Hitler. Lige, hvad vi manglede.

Hov! Hvorfor er I her endnu?

Nej, chaufføren er der ikke engang.

Så hvorfor ringe til afgang.

-Jeg ringer for, at han stopper. -Hvad?

Butler, hvad laver du deroppe?

Er det sådan, det er? Hvor vover du? Ovenpå.

Du kender reglerne. Man må end ikke spise frokost der.

Du overrasker mig, frøken. At opholde busdriften så I kan…

…og så med ham.

Det er okay, hr. inspektør. Vi er lige blevet forlovet.

Forlovet?

Med ham?

Du godeste.

Hvad er der galt?

Så længe jeg har kendt ham,

har han aldrig overholdt bustiderne.

Kom så. Få busserne afsted.

Vi ses, Stan.

Kom så. Skynd jer.

-I er 20 minutter bagud. -Og hvad så?

I tror, I kan gøre, som I vil.

Jep.

Kom så afsted.

Jeg kan ikke klare mere fra jer to oprørere.

I trodser mig

og bryder alle regler.

Jeg laver en særrapport om jer to.

Vent. Jeg skal tjekke jeres køreseddel.

CENTRUM

BY & DISTRIKT - REGULERINGER

BY & DISTRIKT-BUSSER

-Hej Susy. -Hej.

Lad mig se den.

Virkelig flot!

-Rejs dig op. -Hvad?

Kom nu, rejs dig op.

I når det lige i tide. Man kan ikke se det.

Sådan er det ikke.

Ikke? Hvor er du klog!

Lad mig give dig et godt råd.

Gør det ikke, før det er legalt.

Jeg har fået en forlovelsesring.

Jeg har fem og ingen ægtemand.

Hvad skete der?

Jeg er for gavmild, især efter et par glas gin.

Hej Susy.

Hej Stan.

Jeg har savnet dig.

Det har jeg også.

Se… Det er som at fange fisk.

Hun lokker med maddingen, men han må ikke få den.

-Stan. -Ja?

Har du fundet et sted til os?

Ja, mor siger, vi kan bo hos hende.

Nej, det vil jeg ikke.

Jeg vil først giftes, når vi har vores eget.

Jeg troede, du ville blive glad.

Der mangler lejligheder og huse.

De er ikke lige at finde.

-Du vil vel ikke vente, vel? -Nej da, men…

Tænk på, hvor sjovt vi får det.

Kun os to alene.

-Jeg ved det. -Når som helst.

-Skat, forstår du… -Over alt.

Okay, jeg siger det til mor. Det skal nok gå.

Hvordan skal jeg klare det uden dig?

Jeg kan ikke blive for altid. Især ikke som en gift mand.

Hvorfor ikke? Det her er et dejligt hjem.

Kom så, skat. Gør det for mor.

Jeg kan ikke betale for mor alene,

når der også er din søster og den lille.

Hun får pension, ikke? Og jeg spæder lidt til.

Jeg synes, I skulle bo her.

Arthur og Olive er glade her.

Skal han gøre det, når jeg spiser?

Hvad er der galt med ham? Han sidder på potten i timevis!

Han ligner sin far. For nærig til at give slip på noget.

Hvor sjovt. Jeg er træt af dine grove bemærkninger.

Det varer ikke så meget længere,

for når Susy og jeg finder et sted at bo,

så smutter jeg.

Skal du ikke have dessert? Det dufter skønt.

Jeg tror, den taber kampen.

Ti minutter forsinket. Lad os køre.

Ja, okay.

Stan. Se.

Hej Susy, jeg vidste ikke, du var her.

Jeg har fundet lejligheder til salg.

De er til salg nu. Halvtreds pund i udbetaling.

-Husleje ti pund om ugen. -Ja.

Skriv dig op, før de er væk.

Ja, men det er mange penge,

så jeg må tænke over det.

Tænk engang.

-Os to. -Jeg ved det, men…

-Alene. -Ja, men 50 pund…

-Vores eget sted. -Ja, men…

Okay. Jeg ser på det på vejen hjem.

Åh, Stan!

Åh nej. Er I to i gang igen?

Må jeg ikke kysse ham farvel?

Bare jeg kunne kysse ham farvel.

Blakey, jeg vidste ikke, det stod sådan fat.

Kom så afsted.

Farvel!

Mor! Jeg fik lejligheden. Det er den her.

Jeg betaler depositummet i morgen. Brylluppet er på plads,

og jeg burde kunne flytte om to uger.

Hvad er der galt?

Hvorfor græder Olive?

Arthur er blevet fyret.

Hvad?

Nej, jeg er blevet overflødiggjort.

Gudskelov, at du har fast arbejde. Vi har brug for din løn.

Men jeg skal giftes.

Nej, ikke før, Arthur finder et andet job.

Venter jeg på det, så sker det aldrig.

Undskyld, mor. Jeg har mit eget liv at leve.

Jeg er bekymret for barnet. Vil han få nok mad?

Spiste han ikke så meget, sad han ikke der konstant.

-Stan. Hvor kunne du? -Du ved, hvad jeg mener, mor.

Jeg sørger for, ingen sulter.

Åh gud, sikke et rod.

Jeg siger til dem, jeg ikke kan tage lejligheden.

Jeg vidste, du passede på os.

Sådan. Så laver jeg aftensmad.

Jeg sætter baby i højstolen. Han vil vist ikke.

Kom, lille skat.

Sådan.

Så henter mor en ren ble.

VI VANDT

Hvad er det?

Din frække, lille dreng.

Den lille slyngel.

Man ved aldrig, hvad de gør.

Her er bleen.

For sent. Han har klaret det.

Du har det vist svært, ikke?

Det kan du sige igen.

Jeg er så træt af det.

Finder Arthur ikke et job, bliver jeg ikke gift.

Ja. Godmorgen, Hitler.

Hvem er denne hr. Jenkins?

Den nye chef,

som hovedkontoret har ansat

til at hjælpe mig med jer.

Fra nu af kører busserne til tiden.

Til tiden!

Det er sjovt. Det har vi hørt før.

Ja, så kom afsted. Du er 30 sekunder forsinket.

-Okay. -Det er ikke okay.

-Inspektør. -Ja, chef.

Jeg ser mig omkring udenfor.

Jeg har set på tidsplanerne.

Ingen af busserne kører til tiden.

Det ved jeg. Jeg gør mit bedste, men chaufførerne er ligeglade.

Nummer 11 burde være kørt.

Javel. Jeg siger det til dem.

Nej.

Det gør jeg.

Godt.

Hvordan mon den nye chef er?

Det ved jeg ikke.

-Men jeg må passe lidt på. -Ja.

Især nu, hvor jeg skal ernære hele familien.

I to.