Shoelaces for Christmas

Hun kom herhen.

EN MÅNED TIDLIGERE

Hvor har du fået den sweater fra?

Min mor har lavet den. Det var en gave.

Sig, du er voldsomt allergisk over for den næste sweater, hun laver.

Hjemmelavede sweatre er som elefanter.

Det er okay at se på dem, men man vil absolut ikke eje nogen.

Du er ny her, Hannah prøver bare at hjælpe dig. Du kan takke mig senere.

- Hvad hed den der pige? - Hvem gider vide det?

- Så du hendes hår? - Det var et råb om hjælp.

- Har du set ham? - Ja.

Inviter ham. Jeg vil have, det bliver vores bedste julefest nogensinde.

Det bliver det!

- Hej, prinsesse. Et lift? - Jeg er ikke en prinsesse.

- Før hadede du ikke det ord. - Jeg er lidt for gammel til det.

Fædre synes altid, at deres døtre er prinsesser.

- Som skal giftes med en prins! - Det ville blive meget dyrt.

Tak, prinsesse.

Kom hjem fra Hannah klokken otte.

Hvorfor så tidligt? Vi skal planlægge vores årlige julesoiré.

Mor er bagud med juleudsmykningen. Det er i næste uge.

- Din mor har haft andet at se til. - Hun ved, hvor vigtigt det her er.

Klokken otte.

Hvad er der galt? Vi skal vel ikke skifte telefonabonnement igen?

- Hvor er den pige fra? - Aner det ikke. Hun er lige kommet.

Apropos nye mennesker ... Han hedder Mike ... noget.

- Jeg har inviteret ham. - Godt.

Madison Wilson? Nej, hun er så falsk, at Barbie bliver misundelig.

Og "sweaterpigen" er udelukket.

Jeg vil have, det bliver vores bedste julefest.

Og jeg prøver at få fat i nogle seje ankelstøvler med glimmer til os.

Vi kommer til at tage Paris med storm! Se her.

Din billet til Paris.

Far giver mig den i julegave. Han har lovet det, men jeg vil have den nu.

Tænk, hvis der sker noget, og han ikke giver dig den?

- Så lader jeg mig skille. - Du kan ikke blive skilt fra en far.

- Så sagsøger jeg ham. - Han er advokat.

Ja, ja. Jeg vil bare ikke vente.

Jeg prøver stadig at overtale min mor til at tage med.

Jeg ville ønske, vi måtte rejse selv.

Jeg vil absolut ikke have min mor med.

Hun er så kedelig. Og hun vil ikke med til modeopvisningerne.

Jeg har brug for min mors kreditkort. Så du hans øjne?

- Jeg ser kun biceps. - Han er et smukt eksemplar.

Hader du stadig Heather Simpson?

Nej, men jeg trives ikke i hendes selskab.

Jeg ville slukke hendes respirator for at oplade min mobil.

- Dig skal man ikke tirre! - Rolig, jeg kan altid regne med dig.

Venner for altid.

- Nu kommer jeg for sent. - Du er jo lige kommet.

Min far vil have et fjollet familiemøde.

- Om hvad? - Hvem ved?

Jeg håber ikke, han vil skifte vores mobilabonnement igen.

- Ring, hvis du kan. - Okay!

Hvor lang tid tager det her? Jeg skal sende festinvitationer ud.

Vi må tale sammen.

Kom. Sæt dig ned.

Vi må fortælle jer noget.

Det her er hårdt for jeres far.

Har I bemærket, at han er meget hjemme?

- Han skulker vel fra arbejde? - Nej, han har hjulpet mig.

Hjulpet dig med hvad?

Mor har fået kemoterapi.

Hvorfor har du ikke sagt det?

Jeg troede, du bemærkede, at mit hår blev tyndere.

- Det er det. - Du ser aldrig noget.

- Det gør jeg da. Hvad ved du? - Vi orienterer jer nu.

Men det spiller ingen rolle, for mor er færdig med kemoterapien.

Indtil videre.

For evigt, forhåbentlig. Jeg skal have en operation i morgen.

- Skal du dø? - Det skal vi alle, skat.

Men jeg prøver at undgå det lige nu.

Det er derfor, mor har været så svag.

Og julefesten? Vi holder den jo altid her, du har den bedste pynt.

Så du bekymrer dig om julefestpynt?

Nej. Men vi har allerede inviteret alle, og ...

Du skulle jo sende indbydelserne ud.

- Festen er vigtig for dig. - Den er ikke så vigtig.

- Det er okay. - Du vil nok ikke have folk her.

Hannahs mor og jeg har talt om at holde festen hos dem.

Ja, det går an.

Jeg ved, at det ikke passer ind i dine planer.

Men det passer heller ikke ind i vores.

Vi kører i morgen efter frokost.

Lægerne mener, at hun så kan tage imod besøgende.

HOSPITAL INDGANG

Dr. Forest, ring 118.

Dr. Forest, ring 118.

Det var et kompliceret indgreb. Hun er stadig på opvågningen.

Hun skal have hvile et par timer.

Spencer.

Nu? Det gør ikke noget.

Jeg kommer. Tak.

Jeg må tage i retten.

Jeg kommer tilbage hurtigst muligt. I hørte, hun skal hvile sig.

Hej.

- Mor! - Hvordan går det?

Okay. Jeg er lige vågnet.

Giv hende lidt plads.

Hvordan går det?

- Jeg kunne sove i ti dage. - Det lyder rimeligt.

Vi må lave ét indgreb til. Orker du det?

Det her bliver ikke så slemt. Det lover jeg.

Tak.

- Så de skal lave mere? - Det formoder jeg.

Er det ikke slut? Vi har været her hele dagen. Ved de, hvad de gør?

Jennifer. Hvad sker der?

Jeg vil ikke have, at mor skal igennem flere ... ting!

Hun har kræft. Troede du, hun ville blive helbredt på én dag?

- Hvordan skal jeg vide noget om det? - Du kan gå ud i venteværelset.

- Det er okay, Spence. - Nej, det er det ikke.

RING TIL MIG - FAR

- Hallo! Har du noget at gumle på? - Nej, det har jeg ikke.

- Satte nogen dig af? - Hvad er det?

Det er ikke et "hvad", men et "hvem".

- Er du faret vild? - Nej. Hvad er det her for et sted?

- Et herberg for familier. - Jeg var på hospitalet.

- Er du skadet? - Nej.

Min mor var der, og jeg kunne ikke blive, fordi ...

For megen smerte.

- Jeg hedder Ruthie Grant. - Jennifer Miller.

- Hvad er nummeret? - Nummeret?

- Du behøver ikke ringe til nogen. - Hvordan vil du så komme hjem?

Jeg går.

Ingen på din alder må gå herfra alene så sent.

Okay.

- Far, jeg ... - Giv mig den.

Hvem er det? Her er Ruthie Grant fra Safe Havens familieherberg.

Ja!

Ja, hun er her.

Naturligvis. Okay.

- Jeg kører dig om en time. - En time?

- Er det et problem? - Nej.

Godt. Vi har brug for hjælp, vi mangler folk i aften.

- Hjælp med hvad? - Gæster. Det er det, vi gør.

- Kom med. - Men du har min telefon!

Tak.

- Smed din far dig ud? - Hvad? Nej.

- Har du ingen steder at bo? - Jo, det har jeg.

Jeg hjælper bare til her.

Jaså? Kalder du det her at hjælpe til?

Du har vist ikke vasket ret meget op.

- Jeg har en opvaskemaskine. - Det har vi også nu. Dig!

Op med humøret. Der er værre ting end at vaske op.

- Hvad sidder du inde for? - "Sidder inde"?

Jeg sidder ikke inde for noget. Jeg hjælper til.

- Du hjælper vel ikke til hjemme? - Jo da.

Du hjælper dig selv. Hvad hedder du?

- Jennifer. Hvad hedder du? - Vinegar Ben Comstock.

- Hvad er Vinegar for et navn? - Det er et slægtsnavn.

Vi har en lang historie af juicer og saucer i min familie.

Han er så sur som æblecidereddike. Hvordan går det?

Hun lærer ikke hurtigt, hvis du forstår, hvad jeg mener.

- Jeg vil ikke lære det, så ... - Det bemærkede vi med det samme.

Men det ville du heller ikke i starten.

Men jeg var bedre end det her!

Sørg for, at ingen ser det billede.

Jeg må gå, inden der sker noget. Mine negle kan ikke klare det her.

Jeg har fri om et par minutter. Vent på mig.

Du kan ikke bare gå! Se, det er en parade af opvask.

Forlader du mig? Jeg kan ikke lide dig.

Hej.

Jeg hedder Jennifer.

Hvor gammel er du?

Det var hyggeligt at tale med dig, og med væggen.

Nå?

- Hvem er det der? - Hun hedder Chloe.

Hun siger ikke meget.

Hun har ikke sagt noget, siden hun kom hertil.

- Hvor er hendes familie? - Der er kun hende og hendes mor.

- Mange tak for din hjælp. - Det var så lidt.

- Jeg er helt enig. - Prøv at være normal, og sig tak.

Hver gang du åbner munden, begynder en idiot at snakke.

Og du er dum som et æsel.

- Vi elsker hinanden her. - Det bemærkede jeg ikke.

- Kom nu. - Godnat, Ruthie.

Godnat, pige. Hvad du nu hedder.

Gå ned, Bogart.

Godmorgen, smukke.

- Hvad er klokken? - Seks.

Om morgenen?

Jeg ville tale med dig, før jeg henter mor.

Behandlingen er slut.

Nu venter vi og ser, om det virkede.

Det kommer vel til at tage meget mere tid?

Ja. Det burde du have indset, før du fik et anfald.

Det var ikke meningen.

- Jeg blev bare ... - Taget på sengen.

Det er vi alle blevet.

Men det her bliver hårdest for mor.

- Jeg ved det. - Men jeg bekymrer mig mest for dig.

Mig? Jeg er ikke syg.

Nej. Men du er umoden af en 17-årig. Og du tager intet ansvar.

Jeg tager da ansvar.

Jeg har styr på lag-på-lagtrends for ikke at blive forkølet.

- Hvad? - Ikke noget.

Din mor er syg.

Meget syg.

- Forstår du det? - Ja.

Da du var yngre, stod I to hinanden så nær.