Petite Maman (Petite Maman - Als wir Kinder waren)

Alexandria.

- Farvel. - Farvel.

- Farvel. - Farvel.

- Farvel. - Farvel.

- Mor? Må jeg beholde hendes stok? - Ja.

Tag sikkerhedssele på, Nelly.

- Sagde du farvel? - Ja, jeg sagde farvel.

- Må jeg spise min snack nu? - Ja.

Så er vi der.

- Hvad for et værelse er dit? - Det til højre.

Det har vi ikke brug for. Lad os smide det ned i kælderen.

- Det er ikke til at rokke. - Vi starter heller ikke her.

- Hej. - Hej med dig.

Hvor lå din hytte, mor?

- Omme i skoven. - Vil du vise mig den?

Jeg skal videre her.

- Var det tre eller fire træer? - Fire.

- I en firkant? - Ja.

- Jeg vil lave en. - Hvad er det for en hytte?

- Mors hytte, da hun var lille. - Det har han da glemt.

Der er blevet malet rundt om det. Kan du huske det, Marion?

Ja.

Jeg går ud.

- Hvad er det? - Ting fra min barndom.

Hun har gemt det hele.

Du var ikke nogen ørn til at stave.

- Men du var god til at tegne. - Synes du?

- Ræven, der ryger, er supergod. - Ja, den ligner godt.

Det er deprimerende at slæbe alt det med hjem.

Jeg gik også ud i skoven.

Det er sengetid.

- Gør det dig ked af det at være her? - Jeg var glad for værelset.

Men jeg kunne ikke lide mørket.

- Hvorfor? - Sådan har nogle børn det.

Fortæl om det. Jeg er jo et barn.

Det er sengetid for små børn, og så stiller du altid spørgsmål.

Det er jo der, jeg ser dig.

- Du skal vente. - På hvad?

På at dine øjne vænner sig til mørket.

Så ser du den.

Den sorte panter for enden af sengen.

Jeg hørte dens puls i min hovedpude. Højere og højere.

Men det var faktisk min egen.

- Kan du se den? - Nej.

Det kan jeg heller ikke.

- Jeg er også ked af det. - Hvorfor?

- Jeg fik ikke sagt farvel til hende. - Du sagde altid farvel til hende.

Den sidste gang var ikke god.

For jeg vidste det ikke.

Det gjorde hun heller ikke.

Det ved vi ikke noget om.

Det har du ret i.

Hvordan ville du gerne have sagt farvel?

Farvel.

Farvel.

Vent lidt.

Jeg har sovet i stuen.

- Sammen med mor. - Ja, det har hun sagt.

Hun er ked af det.

Jeg ved det godt.

Hun tog af sted i morges. Vi besluttede, at det var bedst.

- Jeg har en opgave til dig. - Hvad?

Skabet i gangen. Så kan vi hurtigere komme hjem til hende.

Hvad er det, far?

Det er en kom-tilbage-bold.

Den kommer tilbage, når du slår til den.

- Altså en, man leger med alene? - Det kan man godt sige.

Det er perfekt.

Kommer du og hjælper mig?

Hvad hedder du?

Marion.

Kom.

Kom med din trøje.

Vil du have noget at drikke?

Ja.

Bare sæt dig ned.

- Du har ikke sagt, hvad du hedder. - Nelly.

Jeg har aldrig set dig før.

- Jeg er hos min mormor. - Hvem er din mormor?

Hun døde i sidste uge. Vi er ved at tømme hendes hus.

Jeg laver små chokoladeøer og spiser dem.

Min mormor døde også sidste år. Hun hed det samme som dig.

- Er toilettet ude i gangen? - Ja.

Går du?

Ja.

De er nok bekymrede derhjemme.

- Hej, så. - Hej.

Far?

Ja.

Er du okay?

Jeg var bange for, at du var kørt.

Jeg er her.

Din trøje er vendt på vrangen. Tag jakken af.

- Var det sjovt at spille bold? - Snoren sprang, og bolden blev væk.

Jeg fandt stedet, hvor mors hytte lå. Træerne stod, som hun havde sagt.

- Kan du virkelig ikke huske hytten? - Nej.

Hun lavede den lige inden sin operation.

Det er ikke, fordi du glemmer. Du hører bare ikke efter.

- Du har ret. - Jeg kan godt lide den her snor.

Den er min. Jeg bruger den til at binde om bøgerne.

Du har kilometervis af den.

Sådan.

Jeg klipper den over.

En til. Stræk den ud.

Hvor gammel er du?

- Otte år. Hvad med dig? - Det samme.

- Har du søskende? - Nej. Jeg ville ønske det.

Det ville jeg også.

Er du tørstig?

Hvor længe bliver du her?

Jeg ved det ikke. Indtil vi har tømt huset.

Vi kunne finde på noget sammen.

- Jeg skal hjem nu. - Okay.

- Hvad vil du lave? - Det ved jeg ikke.

Vil du med mig hjem?

- Hvilken farve vil du have? - Blå.

Ti.

Tre.

Seks. Okay...

'Hver spiller vælger en gås.' Hvor er seks?

Du bliver sprunget over. Jeg slår to gange.

Fem. En, to...

Otte. En, to, tre, fire, fem, seks, syv, otte.

Seks.

'Du er blevet smidt i fangehullet. Gå tilbage til start.'

Goddag.

Goddag, madame.

Har du været ude, Marion?

Jeg passede på.

Lægen er ikke så overbærende som mig.

Vi siger det ikke til ham.

Vi tager af sted om en time.

Jeg skal snart opereres.

Okay.

Ellers får jeg de samme problemer, som mor har, når jeg bliver stor.

- Hvornår skal du opereres? - Om tre dage.

Syv.

- Hvad er der med dig? - Jeg tror, jeg har fået en veninde.

Gør det noget, jeg ryger?

- Det er usundt, men værsgo. - Tak.

- Må jeg sove henne hos hende? - Hvornår?

Når hun spørger, om jeg vil.

Vi er her to-tre dage endnu.

Det må du gerne, hvis du bliver inviteret.

Men du skal ikke invitere dig selv.

Gik mors operation godt?

- Har hun ikke fortalt dig om det? - Jo, men måske ikke det hele.

I fortæller aldrig om jeres barndom.

Vi bestiller da ikke andet.

- Ja, men kun små historier. - Hvad mener du med det?

Jeg ved, hvad du fik i julegave, og at du elskede pizza.

Men ikke de rigtige ting.

- Hvad for nogle rigtige ting? - Hvad du var bange for.

Jeg var bange for mange ting ligesom alle andre.

Fortæl om én ting.

Har du glemt det?

Nej, det har jeg ikke.

Jeg var bange for min far.

- Hvordan dør du? - Jeg bliver dolket i min seng.

- Hvorfor bliver du myrdet? - Penge.

Jeg er amerikaner, men har en Coca-Cola-plantage i Frankrig.

Så er du meget rig.

Det går ret godt, men faktisk er der også krise.

- Hvem vil du ellers være? - Kriminalinspektøren.

Jeg vil være grevinden.

Så er du også grevindens søn.

Og tjenestepigen.

- Så er jeg kriminalinspektørens kone. - Du er også journalist.

Det går ikke, for der er en scene med hende og grevinden.

- Jeg har mange flere roller end dig. - Min rolle er også stor.

Vil De hjælpe mig med slipset?

Det vil jeg da.

Kom herhen.

Sådan.

Tak.