Outlander

Vi vender ikke tilbage -

uden unge Ian.

I må ikke tage mig!

- Han holdt skrinet. - Bakra kan lide unge drenge.

- Der var tre safirer. Nu er der to. - Måske tog min onkel den.

Det ville du ikke dele. Det er teen.

Jeg har sagt ja til MacIvers invitation.

- Mr. Campbell? Er Deres søster her? - Ja.

Hvor har De den smukke sten fra?

Deres søster skal spå folk.

En ny konge rejser sig i Skotland -

- når et barn dør, som er 200 år gammelt.

Kaptajn Leonard er her.

- Du sigtes for mordet på Barton. - Find Ian.

STORMENS ØJE

Jeg var død.

Alt omkring mig var blændende hvidt -

- og der var en blid brusende lyd ligesom englenes vinger.

Jeg følte mig fredfyldt og kropsløs.

Fri for rædsler, fri for vrede -

fyldt af en stille lykke.

Fart på!

Hvorfor standser vi?

- Hvor bor slaverne? - Følg stien.

Vent for enden af vejen.

Hvis jeg ikke er tilbage ved daggry, så spørg efter mig.

- Claire har været her. - Jeg håbede på mr. Willoughby.

- Han er måske i knibe. - Han er for klog.

Vi kan intet gøre.

Det er fra fruen. Herren er anholdt af Leonard.

Vi må skaffe hjælp på Artemis.

Nej. Der er en anden måde. Jeg går.

- Vent her. - Jeg er din kone. Jeg går med.

Ian?

Ian?

Ian?

Ian?

Du plaprede løs, men glemte at fortælle om din tante Claire.

Hvad har hun med dette at gøre?

Hun var ude efter skatten? Hvorfor?

Har De problemer med hørelsen? Det var for at betale en gæld.

Du lyver. Hun ville have safiren. Hun havde hørt om profetien.

Jeg er træt af Deres snak.

Lad mig være, eller kom videre, mær!

Jeg skærer Dem op!

Hercules har fundet nogen.

Før ham væk. Hurtigt.

Slip mig!

Hercules!

Geillis. Beklager. Det er sent.

Min kusk satte mig af for enden af vejen, og jeg for vild.

Du er altid velkommen. Vi er venner.

Jeg beklager min tjeners grovhed.

Han troede nok, at du brød ind.

- Hvad laver du her? - Jamie er anholdt.

- For hvilken forbrydelse? - Nogen har anklaget ham for mord.

Men han er uskyldig. Nu er de også ude efter mig.

Du må være udmattet.

Kom og sid ned.

Ærgerligt, at De ikke for vild og fandt Havana.

De er morsom for en mand i lænker.

Vi var jo desværre underbemandede.

Men nu er vi her. Dog ikke så længe til.

Vi sejler Dem hjem og stiller Dem for retten.

Stands der, løjtnant.

Vi tager mr. Fraser i vores varetægt.

På hvis ordre?

Deres Excellence, jeg begærer, at De overlader ham i min varetægt.

Han er sigtet for mord.

Han er efterlyst i Skotland, og jeg skal bringe ham hjem.

Naturligvis.

Må jeg se kendelsen?

Jeg har den ikke i min besiddelse.

Har De ikke kendelsen?

Hvad har De så, løjtnant?

Tilgiv mig. Kaptajn Leonard.

Tilgiv mig min uvidenhed om den liberale praksis i flåden -

hvad rang angår.

Hæren har en mere traditionel indstilling til de ting -

- hvor man kun tildeles ledertitlen, når det er fortjent.

Hvis De ikke kan fremvise kendelsen -

hvad støtter så Deres påstand?

De må have et bevis, før de fratager ham hans frihed.

Et besætningsmedlem traf denne mand i Edinburgh -

- og kan bevidne de forbrydelser, han så der.

Jaså. Deres vidne har vel lavet en skriftlig erklæring -

- og aflagt ed hos en magistrat. Må jeg se erklæringen?

- Jeg er lige ankommet, så... - Løjtnant... Kaptajn.

Har De hverken kendelse eller erklæring?

De vil vel ikke anholde en brite på baggrund af besætningens sladder?

Deres Excellence.

Jeg er forvisset om beskyldningens ægthed og denne mands identitet.

Som officer på Porpoise -

- har jeg ret til at tage ham i min varetægt.

Ja, kaptajn. Hvor han blev fanget til søs.

Men Deres myndighed stopper i havnen, hvor min myndighed starter.

Indtil jeg er forvisset om den påståede kendelse, er han fri.

- Deres Excellence... - Tak, løjtnant Leonard.

Jeg står i gæld til dig igen.

For at redde mit liv.

Vi har stået i gæld til hinanden så ofte, at jeg ikke længere tæller.

Så på gensyn.

Farvel, John.

Farvel, Jamie. Og -

held og lykke.

Så ankom Jamie og jeg hertil. På Jamaica.

Det er en køn historie.

Men du har udeladt en detalje.

- Hvorfor er du her? - Det har jo jeg sagt.

For 25 år siden faldt du ned fra himlen og ind i mit liv.

Og nu er du her igen.

Det er sært, som skæbnen altid fører os sammen.

Jeg har aldrig mødt andre rejsende. Kun dig.

Vi deler et bånd. Noget, som ikke engang du og Jamie kan dele.

- Det formoder jeg. - Jeg blev din ven.

Og dermed sænkede jeg paraderne.

Jeg ofrede alt for dig, og alligevel kommer du ind i mit hjem og lyver.

- Du har løjet, siden vi mødtes. - Jeg lyver ikke.

Nu indser jeg, at du forgiftede Colums sind.

Du vendte ham mod Dougal og mod opstanden.

- Og nu vil du stoppe mig. - Hvorfor skulle jeg det?

For at forhindre en skotte på tronen.

Det har jeg ikke gjort. Karl Stuart havde sin chance.

Han er fortid. Jeg taler ikke om Bonnie-prinsen.

Jeg taler om den nye konge.

Geillis...

Jeg aner ikke, hvad du mener. Jeg var rystet over at se dig.

Spil ikke dum, Claire. Du kendte til Brahan Seeren -

- og safirerne, og at jeg ville befri mit folk fra det engelske styre -

- og bringe mit hjemland tilbage til storhed.

Jeg må vist hellere gå.

- Stands hende. - Slip mig!

Det her er ikke Cranesmuir.

Der er ingen, der kan forsvare dig.

- Hvad er det, du vil høre? - Hvorfor har du forfulgt mig?

Jeg har ikke været i denne tid de sidste 20 år.

Flere løgne.

Lige før Culloden rejste jeg tilbage til min tid i 1948.

Du ville aldrig forlade Jamie.

Nej. Men han tvang mig, for vi vidste, hvad der ville ske.

Jeg tror dig ikke.

Ikke engang krig kunne splitte jer.

Jeg var gravid!

Gravid?

Og du forlod din mand?

Jeg var nødt til det. For mit barns sikkerhed.

Du ved, hvordan det var efter '45. Blodsudgydelser. Udsættelser.

Jeg opfostrede hende i min egen tid i Boston.

Og så vendte jeg tilbage for få måneder siden.

Rejste du gennem stenene tre gange og overlevede?

Jeg har læst bedre historier. Du kan tage hende. Gør, hvad du vil.

Jeg har beviser! Her. Se.

Det her er min datter.

Hvordan kan jeg være på billederne, hvis jeg ikke taler sandt?

Hun ser bekendt ud. Hvad hedder hun?

Brianna.

Du mødte hende på universitetet i Inverness i 1968.

Ja. Jeg har mødt hende.

Hun var til hvide roser-optoget og på pubben.

- Var det din datter? - Og da rejste du gennem stenene.

Var det dig, der råbte?

Jeg ville fortælle dig om hekseprocessen.

Jeg forsøgte at advare dig.

- Så må du have set... - Din mand.

Ja. Eller det, der var tilbage af ham.

Han var en af mine favoritter. Pæn.

Og en skøn penis.

Men en opofrelse er nødvendig. I sagens tjeneste.

Jeg har aldrig behøvet at ofre noget, når jeg rejste.

Hvordan gjorde du det så?

Jeg ved det ikke.

Jeg tror, det har noget at gøre med, hvem der er på den anden side.

Som drager en mod dem.

Måske. Men jeg vil hellere have blod.

En pige kan ikke være for varsom.

En 200 år gammel baby.

Tænk engang.

Min kære ven, jeg har opført mig forfærdeligt. Men det er forståeligt.

Vores veje bliver ved med at krydses, og det skræmmer mig.

Jeg har ikke haft det let.

Det er svært at skelne mellem ven og fjende.

Men nu ser jeg, at vi er ført sammen af større kræfter end os selv.

Jeg trækker mig tilbage nu.

Jeg har et gæsteværelse. Bliv, så længe du vil.

Ian?

- Claire! - Åh gud.

Fergus gik til John Grey. Er du okay, sakser?

Ja. Geillis har unge Ian. Kom.

- Hvilken vej, sakser? - Denne vej. Mod trommerne.

Jamie!

Willoughby?

Willoughby.

De er sammen med mig.

- Hvad gør du her? - Jeg er her med miss Campbell.

Disse rare mennesker hørte om hendes evner og bad hende komme.

Margaret?

Hun er den første kvinde, som ser mig.

Som ser den mand, jeg er. Og jeg ser hende.

Vi ønsker at være sammen.

Efter i aften tager vi til Martinique.