Outlander

- Tidligere: - Ian!

- Jeg går ikke i land uden unge Ian. - Vi skal nok finde ham.

- Fergus. Marsali? Hvad laver I her? - Fergus og jeg er gift.

- Jeg sender dig hjem. - Jeg siger, at vi har sovet sammen.

Du smugler sammen med din onkel. Hvor gemmer han sprutten?

- De beskyder os. - De vil borde os.

- Vi blev ramt af en smitsom sygdom. - Det kan være tyfus.

- Det er jeg vaccineret imod. - Jeg holder øje, til De er tilbage.

Hvorfor bevæger det sig? I kan ikke bare kidnappe mig!

De er måske vores eneste chance.

Hvorfor omgås De kokken?

Hyben, kryddernelliker, lavendel og appelsinskræl til Marsali.

Det vil måske overraske Dem, men kahytten lugter af rendesten.

Jeg tænkte, det ville imponere hende.

Hvorfor har jeg på fornemmelsen, det er mig, De gerne vil imponere?

Deres Nåde.

- Porpoise begiver sig afsted. - Ja, på en helvedesrejse.

De har min kone. Hvorfor sejler vi ikke efter dem?

Sæt sejlene!

- Adlyd ikke ordren! - De har taget Claire!

Nøjes med at sætte storsejlet. Kurs sydsydvest.

- Det er ikke nok! - Mere er farligt.

- De slipper væk, for pokker! - Porpoise har mange syge ombord.

Kaptajn Leonard skal bruge en kirurg -

- og har hejst alle sejl for at sikre den kortest mulige rejse.

Han lovede, at vi får hende tilbage i Jamaica.

- Og det gik De med til? - Han sendte en besked til mig.

Når en kaptajn med 74 kanoner beder om en kirurg, adlyder man.

Jeg har mere end Deres hustru at tænke på, mr. Fraser.

Min hustru!

Bed Deres mænd stikke sværdene tilbage i skeden.

Gør, som han siger.

- Hun må ikke forsvinde af syne. - Vi skyder en rolig, sikker fart.

Mr. Warren, anhold mr. Fraser, og før ham under dæk.

Jeg har brug for mere plads til de smittede mænd.

Når dækket er rent, kan de syge komme sig her.

- Hvor skal vi andre sove? - Andre steder.

Vi må udnytte al pladsen. De må ikke sove op ad hinanden.

Vi må gøre alle overflader rene. Tyfus spredes via hænder -

- eller mad, inficeret af urin eller afføring.

Så kommer vi alle til at dø. Der er lort overalt.

Heldigvis, mr. Jones, er det meste af det bræk. Kom i gang!

- En kvinde, der giver mig ordrer! - Hvad sagde De?

Ingenting.

Det er kaptajnens ordre, Jones. Adlyd doktoren. Vis hende respekt.

Javel.

Der skal luftes mere ud hernede. Her lugter rædsomt.

Tak, mr. Sullivan. Når folk ankommer eller går, skal de dyppe hænderne.

- Hvorfor dypper vi hænderne i rom? - Fordi vi ikke har ren alkohol.

- Hvad gjorde De? - Prøvesmagte. Den går til spilde.

Alkoholen dræber det, der spreder feberen, mr. Pound.

At dyppe hænderne gør dem rene. Men Deres mund gør dem urene igen.

Har De sygdommen, spreder De den ved at røre andres mad eller hænder.

Vær sød at dyppe dem igen.

Jeg havde været på Porpoise mindre end en dag.

Jeg var højst 50 sømil væk fra Jamie.

Men det føltes næsten lige så langt som 200 år.

Jeg var glad for, han ikke var her.

Han kunne blive smittet med tyfus på skibet.

Jeg har skaffet en hat til Dem, frue.

- Solen kan være hård. - Tak.

Ville det være nyttigt, hvis nogen kunne destillere ren alkohol fra rom?

De lærer hurtigt, mr. Pound.

To mænd fra Old Tolbooth er blevet fængslet for whiskydestillering.

- Bør de bygge et apparat? - Ja. Men folk vil ikke synes om det.

Jeg beder purseren om at halvere rationerne af rom.

- De vil mishage mændene. - Vil de hellere dø?

Deres potpourri stopper ikke feberen, mr. Overholt, men det kan alkoholen.

Hvad afholder de her to møghunde fra at drikke rommen?

De bliver overvåget af en menig.

Kaptajnens ordre. Hun får, hvad hun beder om.

Vi er kun 1400 km fra Jamaica nu, så det kan vist godt lade sig gøre.

- Hvor mange tønder har De brug for? - Hvor mange mænd skal jeg redde?

Angående maden...

Det her burde De kunne holde i Dem. Dampet gedemælk og knuste kiks.

Har De fået det bedre, mr. Owens?

De må gerne berøre de syge.

Men De må ikke berøre Deres ansigt, Deres hår eller Deres tøj.

- Ikke før De har vasket hænder igen. - Javel.

- Hvor gammel er De, mr. Pound? - 14 år, frue.

- Hvad er Deres fornavn? - Elias.

- Må jeg bruge det? - Det vil mishage kaptajnen.

- Sådan gør man ikke flåden. - Jeg skal følge kutymen offentligt.

Men hvis vi skal samarbejde, er det lettere med fornavnet.

- Hvor længe har De været til søs? - Siden jeg var syv år.

Min onkel var officer på Triton. Jeg fik en køje.

Jeg valgte Porpoise med denne rejse for øje.

De er en imponerende ung mand.

Det der er Jim Quigley, frue. Han er min ven. Vi er fra samme by.

- Tre mere er blevet smittede, frue. - Læg dem derovre.

- Bliv her og hjælp til. - Javel.

Kirurgens journal? Ja... Jeg fik den, da han døde.

- Jeg må vide, hvornår det begyndte. - Det var for fire uger siden.

- Her, Ben Cole. - Cole.

"Syg her til morgen. Hovedpine, mavepine, hoste, feber."

Steven Cory, ditto.

To til næste dag. MacMorrow og Enthwhistle, samme symptomer.

- Hvad betyder notatet? - At de er tømrere.

Spiste de i det samme rum?

Sygdommen spredes via hænder og mad. Hvor spiste de?

- I snedkeriet. - Jeg må tale med de overlevende.

Deres navne står her.

- Hvad betyder det der? - At de er døde, frue.

- Alle sammen? - Ja.

Undtagen én, Joe Howard.

- Er han syg nu? - Det blev han ikke.

Nu arbejder han i kabyssen sammen med mr. Cosworth, kokken.

- Jeg har det fint. - Som De ser, er Howard ikke syg.

- Hvordan skulle han kunne smitte? - Ikke alle viser tegn på sygdommen.

Hun vrøvler. Mine gryder bruges til vandkogning.

Og vi får kun halve rationer af rom.

- Til hvilken nytte? Mændene dør. - Fordi smittekilden serverer mad!

Jeg undværer ikke min assistent på grund af et tåbeligt indfald.

Det er ikke tåbeligt.

Kaptajn, en mand er enten syg eller rask. Det kan alle se.

At vi ikke forstår det, gør det ikke mindre sandt. Vi må tro på hende.

Banjermester! Spær den her mand inde.

- Hvad har jeg gjort? - Det er for at beskytte mændene.

Jeg håber, De har ret, fru Fraser.

Fem minutter.

Hvordan har De det, Deres Nåde? Der ser trangt ud derinde.

Jeg er vant til det, Fergus.

Dog ikke til celler, der gynger.

Fruen klarer den, Deres Nåde. Hun kan jo ikke få sygdommen, vel?

Der er mere end sygdom om bord på det skib.

Der er 300 mænd.

Jeg har allerede prøvet at miste hende, Fergus.

Jeg må ikke miste hende igen.

Giv mig nøglerne.

- Nøglerne, Deres Nåde? - Har du glemt, at du er lommetyv?

Tag Raines' nøgler, og luk mig ud. Vi kaprer skibet og hejser alle sejl.

Mytteri? Det kan ikke lade sig gøre, Deres Nåde.

- Besætningen vil ikke adlyde Dem. - Dele af den vil.

Dumez og Girard tjener Jared. Vi har Willoughby, Lesley og Hayes.

- 7 mod 20. Vi taber. - Overbevis nogle flere.

Manzetti vil slutte sig til os. Og det er der andre, der vil.

Men Porpoise har en dags forspring. Vi kan ikke indhente dem.

Uden Jareds vin bliver vi hurtigere. Vi indhenter Porpoise, og...

- Hvad gør vi så? - Det ved jeg ikke endnu.

Det tager jeg stilling til, når vi har indhentet dem.

Nej. Jeg elsker hende også, men...

Hvad nytte gør du, dit forbandede kvaj?

Det var rigtigt af mig ikke at give velsignelsen.

Det viser, at du ikke ved, hvad kærlighed er.

Det mener De ikke. Hvordan kan De sige det?

Hvis du gjorde, så ville du sætte himmel og jord i bevægelse.

Du ville risikere at blive anholdt og dræbt.

Tilmed at komme i helvede.

Som skulle du bare stikkes af en nål.

Få mig ud, og hjælp mig med redde kvinden, jeg elsker, fra kidnapperne.

Den, der ikke har risikeret alt, kan ikke tale om kærlighed.

Skaf nøglerne til mig.

Hvis du hjælper mig ud, velsigner jeg dit og Marsalis ægteskab.

Det sidste sting skal gennem næsen, så vi ved, at han er død.

Det er altid en ven, der gør det.

Kompagni, tag hattene af.

Her midt i livet er vi udsat for død.

Vi beder om hjælp fra Herren, som vi har mishaget med vore synder.

Du kender vore hemmeligheder, Herre.

Hør vore bønner, og skån os, hellige og almægtige Gud.

Lad os ikke svigte dig i forbindelse med dødens pinsler.

I fast forvisning om genopstandelse og det evige liv -

- overlader vi vore kammerater til Gud og deres lig til dybet.

Færdig! Klar! Fyr!

Fadervor, du som er i himlene, helliget vorde dit navn.

Komme dit rige. Ske din vilje, som i himlen således også på jorden.

Giv os i dag vort daglige brød -

- og forlad os vor skyld, som også vi forlader vore skyldnere.

Og led os ikke i fristelse, men fri os fra det onde.

Thi dit er riget, magten og æren.

I al evighed. Amen.

11 døde. Det er flere end i går.

Og flere end i forgårs.

Og hvad gør De ved det?

Koger vand og vasker hænder.

Der må hellere være færre i de kommende dage, doktor.

Fortsæt, mr. Cosworth.

Kokken har altid været en ubehagelig mand.

- Kan du et hemmeligt trick? - Et hemmeligt trick?

Siden du kan bevare roen, mens der er så mange, der dør.

Det kan jeg faktisk. Det gælder om at holde ting adskilt -

- sådan at man ikke blander forskellige dele af ens liv sammen.

Så... Så man kan gøre sit arbejde.

Hvis man lod sig påvirke af død, ville man aldrig kunne redde nogen.

Men Jim Quigley var ikke min ven.

Jeg tror, at jeg forstår det.

Det bliver ikke den sidste begravelse på Porpoise, Elias.

Men med lidt held kommer vi igennem det.

Undskyld mig, frue, men efter at have set dig arbejde -

tror jeg ikke, det handler om held.

Men hvis du har brug for held, så må du hellere få den her.

Min mor gav mig den som dreng, før min tid på Triton.

"Held og sundhed", sagde hun. Det er det, vi har brug for.

Tak, Elias.

Hvornår så du sidst din mor?

Hun er død, frue. Må hun hvile i fred.

Undskyld, frue. En til er blevet syg. Fru Johansens mand.

- Fru Johansen? - Hun passer gederne og malker dem.

Før mig til ham.

Han trækker ikke vejret.