Kiss of Death

Alle scener i denne film, såvel udendørs som indendørs -

blev optaget i staten New York -

- på de lokaliteter, hvor historien udspilles.

Juleaften i New York, en lykkelig tid for nogle... for de heldige.

De sidste indkøb, ungernes gaver -

- og så hjem og tænde træet og fylde strømperne. For de heldige.

Andre er ikke se heldige. Nick Bianco havde ikke arbejdet i et år.

Han havde siddet i fængsel.

Det burde ikke belaste en.

Men når Nick søgte et job, fik han samme svar hver gang.

"Beklager." Ingen fordomme, det siger sig selv.

Men heller intet job.

Så her ser I, hvordan Nick 'købte' julegaver til sine børn.

JUVELÉR

Goddag.

Rør Dem ikke! Hænderne om på ryggen.

- Hvad med pengeskabet? - Vi har nok. Kom så.

- Trykkede du ikke? - Slap af. Jeg trykkede.

- Skal nogen af på fjerde? - Ja.

Det her er ikke vestibulen, mr.

Det samme hændte for Nicks far for 20 år siden.

Han faldt for en politimands kugle. Nick så det.

Det var en af hans tidligste erindringer.

DOMHUS

VICESTATSADVOKAT

- Shelby er her med Nick Bianco. - Fint. Send dem ind, begge to.

- Goddag, Bianco. Har benet det bedre? - Ja.

Sæt dig her!

Ved du, hvem jeg er?

- Hvad rager det mig? - Nu ikke flabet, Bianco.

- De er statsanklager. - Vice.

Mit navn er Louis D'Angelo.

Hvad har vi så her? "Bianco, Nick... 29 år gammel."

17 år gammel, indbrud. Tilståelsessag.

60 dages ungdomsfængsel.

Fire år senere, sigtet for groft røveri -

dømt for røveri.

To et halvt til fem år i Sing Sing.

Sigtelse: væbnet røveri.

Vidnet udeblev.

Sagen frafaldet.

- Hvad koster vidner for tiden? - Hvor skulle jeg vide det fra?

- Ved du, hvorfor du er her? - Jeg skal sladre.

Jeg vil have navnene på de tre mænd, der hjalp dig.

Ved du, hvad du står til? 15 år. Måske 20.

- Måske kan jeg hjælpe dig. - De spilder Deres tid.

Der mangler noget. Der burde stå -

- at jeg fik et tilbud fra anklageren, hvis jeg sladrede.

Men jeg sad alle fire år.

Jeg er den samme, som jeg var dengang. Intet har ændret sig. Intet!

Det vil jeg nu ikke sige. Noget har ændret sig.

Jeg læste her, at din tilsynsførende har anført -

at du har to børn.

To små piger. Det burde gøre en forskel.

Indimellem tror jeg på, at alle forbrydere er sindssyge.

- Tænk, at en fyr med to små piger... - Hold din kæft!

Det huer dig ikke.

Hvor gamle er de?

Børns tarv ligger mig på sinde.

Jeg...

Jeg er selv far til fire.

- Må jeg se dine billeder? - Hvilke billeder?

De billeder, du har i inderlommen.

- Søde børn, Nick. - Ja, de er nuttede.

Man er heldig, hvis man har børn.

Men at have en far som dig er ikke heldigt for dem.

Nej, Nick. Dine børn har ikke oplevet det store held.

Jeg passer på min familie. På min måde.

Ved at holde tæt og ryge i spjældet?

Du ligger under for det klassiske forbryderkompleks. Man sladrer ikke.

Svigt dine børn. Lad dem sulte. Lad dit hjem gå i opløsning.

Men dæk over nogle slyngler, der ikke vil løfte en finger for dig.

- Jeg hader kriminelle. - Hvorfor så spilde tid på mig?

De to børns far er ikke en slyngel.

Kriminel, ja. Tåbelig, ja. Vildfaren, ja!

Men han er ikke et udskud uden for rækkevidde.

Det er to normale, uskyldsrene børn. En slyngel kan ikke være deres far!

- Du vil ikke lege med? - Kender du dommer Halstead

- Ja. - Han er hård i filten.

Ingen studehandel.

Så ses vi i retten, Bianco.

Nick Biancos advokat?

Følg venligst med.

- Hej med dig, Nick. - Goddag, mr. Howser.

Sæt dig, min dreng. Sæt dig.

Nå, så mødes vi igen, Nick.

Krigslykken, ikke?

Jeg... hører, du fik dig en lang snak med mr. D‘Angelo.

- De har intet at frygte. - Fint. Jeg stoler på dig.

- Har gutterne betalt Dem? - Alt er klaret.

Du skal ikke håbe på ret meget i retten.

Vi har intet at forsvare os med.

- Så hvad gør jeg? - Intet. Stol på mig.

Selv når Halstead skruer bissen på, så tag det roligt og stol på mig.

- Så går jeg i gang. - Med prøveløsladelsen?

Der går måske lidt tid, men...

...jeg får dig ud på rekordtid.

- Har De talt med min kone? - Ja. Hun kommer til retsmødet.

Tak.

- Ved De, om ungerne har det godt? - De har det fint.

- Du kan regne med mig, Nick. - Det samme her.

- Tak for alt. - Farvel.

RETSMØDER 3. AFDELING

Den skvatrøv traver frem og tilbage. Hvad skal det til for?

Skal han absolut trave frem og tilbage

For 2 cents ville jeg gribe fat i ham -

stikke tommelfingrene i øjnene på ham -

og holde fast, til han faldt død om.

- Du er Nick Bianco, ikke? - Jo.

Det fortalte Howser mig. Du er en stor kanon.

Jeg er Tommy Udo.

- Jeg har hørt om dig. - Har du dét?

Tænk at blive knaldet for en bagatel, en stor kanon som mig.

Bare fordi jeg rev ørerne af en fyr.

Han ville give mig en færdselsbøde.

Goddag, Bianco. Har du et øjeblik?

Jeg ville ikke give dig skrællen af en grapefrugt.

Det bliver en hård dom, Nick. Vær forberedt på det.

- Det er jeg. - Jeg mente det, jeg sagde til dig.

- Jeg kunne godt lide de fotos. - Tak.

- Dommeren er positivt stemt. - Ingen studehandel.

Okay... men hvis du skulle ændre mening, så sig til.

Husk mit navn og kontakt mig. Jeg er dit forsikringsbevis.

- De giver aldrig op, hvad? - Jo, som regel.

Men her gjorde jeg mig lidt ekstra umage.

Ved du hvad? Jeg kom lige i tanke om noget.

- Jeg har fødselsdag i dag. - Tillykke.

Det passer. Og ved du hvad? Jeg har aldrig fejret den med en flinkere fyr.

Da jeg hørte, at du trodsede dommeren tænkte jeg: "Ham kan man regne med."

- Du taler for meget. - I de skvatrøves påhør?

To dumme strømere. Jeg ser dem ikke engang.

Op med humøret! Det er min fødselsdag. Vi får gratis mad i aften.

Ossening! Næste stop: Ossening

Ja... Næste stop: Ossening.

Her er masser af jobs.

Selv til de uheldige.

Og ingen fordomme.

359... 358

354.

- Fra lillemor, Nick? - Nej, jeg fik mit eget retur igen.

- Det er anden gang, ikke? - Ja.

Hun har ikke skrevet i tre måneder.

Der står, at modtageren ikke længere bor på adressen.

- Det hænger ikke sammen. - Tag det roligt.

Alt var helt fint for tre måneder siden.

Hun skrev, at alt var fint.

Men pludselig...

- Jeg må have rede på det. - Spørg Chips Cooney. Ham kender du.

- Ja, men hvordan får jeg fat i ham? - Han er idømt en ny rusketur her.

Pigerne...

Hun ved, hvor urolig jeg er for dem.

Hun burde skrive.

Hej, Nick.

Chips Cooney.

Harry... Spørg Chips, om han ved, hvad der er sket med min kone.

Hun er død.

- Hvad er der sket? - Aner det ikke.

BIBLIOTEK

Maria Bianco, 31, begik selvmord i går ved at stikke hovedet i gasovnen.

Mrs. Biancos døtre på fire og fem er nu på børnehjem.

Ifølge naboerne skyldtes det pengenød.

Der er ting, man helst ikke vil tale om.

Jeg holdt mig væk, så længe jeg kunne, men omsider, en søndag eftermiddag -

tog jeg mod til mig og besøgte ham.

Tag venligst plads, miss.

Send A-106180 herind.

Hej, Nick... Kan du ikke huske mig?

Jo... Nettie.

Du plejede at passe mine piger.

- Hvordan har du det? - Fint.

Nick... Jeg flyttede, før det skete.

Maria og jeg blev uvenner, og nogle uger efter flyttede jeg.

Og...

...først for to uger siden, hørte jeg om det.

- Jeg traf en tidligere nabo. - Hun fortalte dig det?

Jeg spekulerede meget på pigerne.

Jeg forhørte mig hos politiet og fandt ud af, at de havde det godt.

- Så du pigerne? Og de har det fint? - Ja, de ser raske ud.

- Hvor er de? - På et børnehjem uden for New York.

Jeg ville skrive, men så tænkte jeg, at det nok var bedre at besøge dig.

Det hele gør mig så ondt, Nick.

Fortæl mig om Maria.

Hun havde det skidt, sidste gang jeg så hende.

Hvad blev I uvenner over?

Det husker jeg ikke længere.

- Okay. - Det gør jeg ikke, helt ærligt.

- Var hun ked af det? - Helt klart.

Drak hun?

- Er der andet? - Nej, nej, nej!

Hvad skete der?

Du ville fortælle mig det. Hvorfor fortrød du?

Er du bange for at såre mig?

Hør her, Nettie.

Jeg er en af de fyre man ikke kan såre.

- Det betyder intet. - Åh, Nick!

Der fortalte du mig det.

- Hvem er fyren? - Rizzo.

Jeg var nødt til at besøge dig. Jeg ved ikke hvorfor.

Om forladelse. Jeg vil helst ikke græde.

Det er længe siden, at nogen har grædt for min skyld.