Outlander

EN ORIGINAL SERIE FRA NETFLIX

Tidligere...

Bonnet er blevet set i provinsen.

Hans navn var "Oddertand".

Han talte om krig, advarede os om vores fremtid...

De begyndte at tro, at han var besat.

BOSÆTTELSEN FRASER'S RIDGE

Men enhver, der bosætter sig hos mig, får 40 hektar.

Held og lykke, hr. Fraser.

Vil du ikke have 40 hektar til dig selv og din familie?

Tak, men nej.

Tiden er kommet til at indfri din ed,

både til Kongehuset og mig.

Løjtnant Knox og hans mænd bliver for at assistere.

Tryon vil have sin skotte.

Så giver jeg ham en skotte.

Stå ved min side.

Kaptajn Roger.

Kaptajn?

Jeg ved, du bliver på grund af dit løfte til min mor.

Jeg frigiver dig fra det.

Vær svær at finde.

Slip mig!

Lad mig være!

Hav nåde!

Jeg beder jer!

Pokker tage jer!

Hvor var den nåde,

da folk her tiggede om den?

Og du er dommer.

Hvor var den?

Da du gjorde dem til forbrydere?

Da de ikke kunne betale skat?

Kom i gang, drenge.

Syng en sang for mig

Om en pige, der er borte

Kunne den pige

Være mig?

Glad i sjælen

Sejlede hun en dag

Over havet

Til Skye

Bølge og brise

Øer og have

Bjerge af regn og sol

Alt, der var godt

Alt, der var smukt

Alt, der var mig

Er borte

Syng en sang for mig

Om en pige, der er borte

Kunne den pige

Være mig?

Glad i sjælen

Sejlede hun en dag

Over havet

Til Skye

Hjælp!

Hjælp os!

Fru Farrish, hvad er der sket?

Han kan ikke få vejret!

Hjælp, han kan ikke få vejret!

Han er på gravens rand.

Hurtigt.

Mor, der er noget galt med hr. Farrish.

Her, Marsali. Ryd det.

Læg ham på bordet.

Brianna, hent en pude.

Herregud.

Åh gud.

Jeg kan ikke tro, at det er nået hertil.

Jeg har åreladet ham.

Jeg har givet ham afføringsmiddel. Hvad mere kan jeg gøre?

Fru Bug, hent mig en skål med koldt vand, tak.

Vi må køle ham ned.

Hr. Farrish, er det maven?

Som en kniv i min mave.

Lig stille.

Har du givet ham afføringsmiddel?

Hvor længe siden, og hvad?

For to dage siden, hans mave var hævet, og han kunne ikke spise,

så jeg gav ham calomel-pulver for at få materialet ud.

Men han fik det værre, så du åreladede ham.

Ja, og gav ham blå piller.

Kviksølv.

Skal han årelades mere?

Nej.

Jeg beklager.

Der er ikke mere at gøre, fru Farrish.

Kan du ikke hjælpe ham?

Kom, lad os give dem fred.

Jeg er ked af det.

Nej!

Guvernøren har delt dine breve med mig.

Forhåbentlig er du ikke vred.

Han ville blot informere mig.

Hvad du har gjort i din søgen på Fitzgibbons.

Han ville blot vise dig,

hvilken slags mand jeg er.

Ja...

Dannede du dig en mening?

En mand, jeg gerne bryder brødet med.

En driftig mand, uden tvivl.

Din indsats for at dyrke det land, Tryon gav dig,

bekræfter din loyalitet mod kongen.

Du har samlet mænd og kvinder.

Og det var din fest bevis for.

Tak.

Jeg...

Jeg skal nok nævne den omgængelige løjtnant i mit næste brev.

Jeg kan kun håbe på en dag at få

et stykke land, der er halvt så vellykket som dit.

Måske når vi fanger og hænger Fitzgibbons.

Måske vil guvernøren være så venlig da.

Charmerende.

Folk herude har ingen manerer, vel?

Det er blot høflighed, der holder os fra at slå hinanden ihjel.

Der er ingen tid til manerer, når man har en familie at brødføde.

Måske bør du være glad for, han kun spyttede på os.

Jeg må være uenig.

Der er altid behov for at respektere Hans Majestæts hær.

Livet er ikke forpligtet til at give os, hvad vi ønsker.

Vi bør tage, hvad vi får og glædes over, at det ikke er værre.

Mænd som du og jeg er beskyttelse mod, at det ikke bliver værre.

Han deler vist ikke din mening.

Og hvad mener du?

Hvorfor?

Tager du noter til dine egne breve?

Nedfælder du mine ord til fremtiden?

Nej, men sæt jeg gjorde?

Så må jeg være enig.

Vi er forenet i vores mål

om at beskytte dem, vi har svoret at beskytte.

Jeg beundrer en mand, der sætter pligt og ære over alt andet.

Beundrer du en mand, der hellere vil sulte end at gøre sin samvittighed vanære?

Ænser jeg en sympati for regulatorerne, oberst Fraser?

Jeg har sympati for enhver, der ikke har råd til mad, løjtnant,

og din gavmildhed med dine penge viser mig, at du også har.

Jeg mener, at det er korrekt at give dem, der er i nød.

Det er vel nogenlunde sandt,

at der aldrig er et passende tidspunkt til død eller skatter.

Ænser jeg nu sympati med regulatorerne, løjtnant?

Regulatorerne har gjort oprør i Hillsborough.

Er der nogen sårede?

Ja, men heldigvis fangede de tre af skiderikkerne.

Vi må skynde os.

Vores tilstedeværelse vil berolige byboerne.

Mor?

Jeg ville se, om du havde brug for hjælp.

Åh gud.

Jeg ved, det er svært at se nogen i den tilstand,

men jeg var nødt til det.

Jeg måtte bekræfte dødsårsagen.

Praktisk talt, intellektuelt, ja.

Det giver mening i 1969.

Mor, sæt nogen finder ud af det?

Det gør de ikke. Det sørger jeg for.

Ved du, hvad det værste er?

Hans kone fremskyndede hans død.

Hans blindtarm sprængte, og han gik i septisk chok,

og bakterier i hans mave skabte en alvorlig infektion.

Åreladning og kviksølvpiller ville intet gøre på nær...

At slå ham ihjel hurtigere.

Men ingen vil forstå det.

Måske ikke,

men hvis jeg skal passe på folk her,

skal jeg vide, hvad der forårsager deres sygdomme.

Jeg kan ikke se nogen dø på den måde

og vide, at hvis han bare var kommet før,

kunne jeg have reddet ham.

En blindtarmsoperation er...

Det er en af de simpleste indgreb.

Jeg ved, hvor svært det var for dig at miste ham,

men der er intet, du kunne have gjort.

Det er slemt nok, at jeg kæmper mod sygdommen...

Men jeg kæmper også mod kuren.

Det ved jeg.

Mor, undskyld. Jeg må have noget luft.

Det er sådan, en verden uden manerer ser ud.

Jeg kender den mand.

Han er guvernørens ven.

Hr. Fanning!

Sinclair, Mort.

- Tag dig af hestene. - Javel, oberst.

Hr. Fraser.

Det er godt at se et bekendt ansigt.

Hr. Fanning, lad mig præsentere løjtnant Hamilton Knox.

Hr. Edmund Fanning.

Jeg er ked af at gøre bekendtskabet under så triste omstændigheder.

Lad os håbe, at de forbedres, nu hvor vi har folk i byen.

Gudskelov I er her.

Det bliver værre og værre.

Landet går i hundene.

Hvad gjorde de ved jer, Fanning?

Kom med mig. Jeg viser jer det.

De tog kontrol over domhuset.

Dommer Henderson blev tvunget til at høre deres protester,

og så flygtede han for livet.

Ville de dræbe ham?

Det havde han bestemt grund til at tro.