The Royal Game (Schachnovelle)

c3 til a3. Sort bonde c3 til c2.

Hvid bonde d5 til d6.

Sort konge g8 til g7. Hvid bonde a2 til a4.

Sort tårn c8 til c4.

Hvid bonde e4 til e5. Sort springer d3 til e5.

Hvid løber a3 til b2…

Held og lykke.

Videre. Videre.

Næste. Pas.

God rejse, hr. von Leuwen.

Pas.

Deres boardingkort.

Tak.

Josef.

Fyrsteligt er det ikke.

Men det er jo kun nogle dage.

Josef?

Kan du huske den?

Er din flotte moustache blevet i Østrig?

Jeg skal lige vænne mig til det. Men det klæder dig.

Og arret over dit øjenbryn er også nyt.

Det har jeg heller ikke set før.

Du ligner en rigtig forbryder.

Slog de dig?

Jeg er så glad for, at jeg har fået dig tilbage.

Beklager, hr. Skal jeg skifte dugen?

Det er slet ikke nødvendigt.

Som De vil, frue.

Jeg har frisket mit engelske op.

Wine.

Four breads -

and two pieces of butter.

Vi dør da ikke af sult.

Skal vi ikke skåle?

Skål for vores nye liv.

Enjoy. Sådan siger man derovre.

Når vi kommer derover, køber jeg et nyt ur til dig.

Det hele bliver, som det var før. Det lover jeg dig.

Hvordan var det?

- Hvordan var hvad? - Hvordan var det før?

Vidunderligt.

Helt vidunderligt.

- Godmorgen. - Godmorgen.

Fortsat god dag.

Sikke et rend.

Hallo? Nej, herskabet kan stadig ikke komme til telefonen.

Så snart…

Ja. Så snart… Farvel igen.

Man har ringet efter Dem igen.

'Hvert et slid og hver en kamp bliver evig fred hos Gud, vor herre.'

- Goethe forstod det. - Den forblommede tale fatter jeg ikke.

- Pas på med al den læsning. - Uden åndelig næring sulter jeg ihjel.

Tak.

På søndag tager du fri. Sammen med de andre.

I skal stemme. Vi skulle nødig blive tyske.

Nej, gudbevares. Men i Ruhrdistriktet er der arbejde nok.

Undtagen til jøderne. De får smadret vinduerne.

Jeg siger det videre.

Og hvad siger vi til herskaberne i telefonen?

- I dag plages jeg af influenza. - Det lyder smittende.

Skat? Den nye Svanesø på statsoperaen bliver rost til skyerne.

'Mere end gribende' skriver kritikeren.

- Tænk, at en syg kan være så slesk. - Det er medicinen.

Den bliver til gift, hvis du ikke snart står op.

Josef.

- Det er på høje tid. - Spørgsmålet er til hvad?

Lad os nu passe tiden.

I Ungarn sagde mine forældre: Punktlighed røver ens bedste tid.

De ungarere.

Hvad synes du? Dem eller dem?

Din skønhed klæder ethvert smykke.

- Heil Hitler! - Vi har brug for Hitler.

I dag er der flere end ellers.

Det er, som om hele verden er blevet gal.

På søndag er det overstået.

Rige svin!

Forsvind!

- Er du nu blevet spåmand? - Nej. Kun opmærksom avislæser.

Sådan noget pak! Heldigvis blev Deres hr. fader skånet for det.

Sulter man, søger man den skyldige.

Lede kapitalister.

Bare dine aviser får ret.

- Fingrene væk, kanaljer. - Det er snart overstået.

Hitler skal nok vise jer!

Ved du, hvad jeg tror på?

Så længe Wien danser, kan verden ikke gå under.

Det er ikke en spøg, mine herskaber.

- Jeg har en mere. Joseph Goebbels… - Vi kan ikke mere.

Joseph Goebbels holder en tale på partikongressen.

Det tyske folk er som den tyske ørn!

Dens hoved er vores Fører, den højre vinge er SS -

og den venstre vinge er SA!

Men så rejser en arbejder sig på bageste række:

'Og dens røvhul, det er dig!'

Hvad så, Swoboda? Har De mistet Deres humor i Tyskland?

Jeg ler ikke, når mit fædreland stander i våde.

Nu ikke så alvorlig. Det skulle være sundt at le.

Den gode dr. Freud har bevist humorens lægende virkning.

Wien overlevede tyrkerne. Den overlever også tyskerne.

I må have mig undskyldt.

- Swoboda! - Deres kaffe.

Udenfor. Nu.

Gustl.

- Hvem tror du, du er? Kejseren af Kina? - Jeg har bare vegeteret lidt.

Det var den forkerte dag. Er nogen fulgt efter dig?

En lille mand med overskæg og sideskilning.

Josef! Fri mig for dine vittigheder.

Folkeafstemningen er aflyst. De marcherer ind i nat.

- Fanden er løs i ministeriet. - Aviserne skriver noget andet.

Hvis du stadig tror, at verden kommer os til undsætning -

- så gør Frankrig og England som dig i dag. De tager ikke telefonen.

Du og Anna må flygte.

Med det samme. Du står på deres liste.

Vrøvl. Hvordan skulle de vide, hvad jeg laver?

Det ved vi ikke. Men én ting er sikker.

Deres folk er overalt. Og de ved åbenbart ret præcist, hvad du laver.

- Hvad skal det sige? - At de ved det ret præcist.

I har to timer. Ved midnat går toget til Rotterdam.

Derfra sejler I til New York.

Er du med? Sig nu ja.

Sig det!

Lev vel.

Gustl. Bliv ikke fortørnet. Jeg ved, du mener det godt.

Men nu danser vi lidt mere, drikker champagne derhjemme -

- og får en hyggelig aften. Det er nok slet ikke så slemt.

- De er nødt til at overholde loven her. - Loven?

De slår hjernen ud på folk for at få dem til at tale.

De hænger dem op på slagterkroge!

Du ved jo, jeg har et hoved af beton.

Tror du stadig, det hele er en spøg?

Kun det vigtigste tøj. Og kontanterne i pengeskabet.

Du kender koden. Og smykkerne. Men kun det, vi kan sælge.

Hvis de indefryser kontiene.

Hvad vil de dog en notar?

Se på mig.

Jeg skal nok forklare dig det. Men ikke nu.

Udmærket. Vi ses på banegården.

- Og Max… - De kan stole på mig.

Hvis jeg ikke er der ved midnat, tager du toget alene.

Jeg hader dig.

Vi afbryder udsendelsen fra statsoperaen -

- med en erklæring fra kansler Schuschnigg.

Mine damer og herrer østrigere.

Vi befinder os i dag i en vanskelig og skelsættende situation.

Adolf Hitler og den tyske regering har givet Østrig -

et kortfristet ultimatum.

Endnu i aften skal vi udnævne deres nationalsocialistiske kandidat -

til ny forbundskansler.

Ellers vil de tyske tropper i nat marchere ind i Østrig -

for at indlede en angrebskrig.

Jeg erklærer i alverdens påhør, at de seneste efterretninger om -

- at vi har mistet kontrollen over flere landområder -

- og er sat ud af spillet, er pure opspind -

- og udtryk for en målrettet tysk propaganda.

Efter ordre fra forbundspræsidenten meddeler jeg det østrigske folk -

at vi viger for volden -

- for at undgå krig og meningsløse blodsudgydelser.

Vi har derfor givet vores østrigske styrker ordre til -

- at trække sig tilbage uden modstand -

- og overgive sig til den tyske værnemagt.

Således tager jeg nu afsked med det østrigske folk -

- med et ord og et inderligt ønske. Gud bevare Østr…

Vær lige stille.

Sluk ilden.

Vi tager det med, som er tilbage af papirerne.

Tør De ikke hoppe, hr. advokat?

Hvem er De?

Hvad vil De mig?

Må jeg spørge, hvad formålet er med den lille bortførelse?

Rul vinduet ned og slip lidt brise ind. Svæklingen besvimer snart.

Og De slapper af og nyder den fine udsigt.

Det er ikke hver dag, man kører i sådan en flot bil.

Hotel Metropol.

- Kun det bedste til gæsterne. - Hvad skal man sige til det?

Vi har også smag.

Med forlov?

- De kan ikke bare sætte os på gaden. - Mor.

Gør enkeltværelserne på de øverste etager klar.

Det er enkeltværelserne til særbehandlingen.

ARRESTATIONSPROTOKOL

Også uret.

- Se at få det ordnet. - Og ringen, tak.

- Fingeraftryk. - Hvorfor ser De så fornærmet ud?

Man siger, det skulle være sundt at le.

'Masken falder, mennesket bliver.' Men jeg ved ikke med Dem.

Gad vidst, hvor meget der er tilbage af Dem, når vi er færdige. Hr. notar.

- Hr. doktor. Også Dem? - Sådan et møde vil jeg ikke undvære.

I øvrigt: Hvorfor trækker man tænder ud gennem næsen i Tyskland?

Fordi ingen længere må åbne munden.

- Spiller De? - Hvadbehager?

Spiller De skak?

I Wien dyrker man mere musik, litteratur -

smukke kvinder og udsøgt mad.

Skak er tidsfordriv for prøjsiske generaler, der keder sig.

Denne enestående blanding af charme og arrogance.

Jeg elsker byen her.

Ved De, hvad jeg holder af ved skak? Man skal knægte modstanderens ego.

- Kan De lide whisky? - Når bare den er god.

Her på hotellet er det hele udsøgt, hr. Bartok.

Tak, fordi De har fulgt min noget ivrige indbydelse.