In a Year with 13 Moons (In einem Jahr mit 13 Monden)

FRANKFURT AM MAIN D. 24. JULI, 1978

HVERT SYVENDE ÅR ER MÅNENS ÅR.

ISÆR FOLK, HVIS LIV ER VOLDSOMT PÅVIRKET AF DERES FØLELSER,

LIDER MERE INTENST AF DEPRESSIONER I DISSE MÅNEÅR.

DET ER GÆLDER OGSÅ, I MINDRE GRAD, FOR ÅR MED 13 NYE MÅNER.

NÅR ET MÅNEÅR OGSÅ HAR 13 NYE MÅNER,

FINDER UUNDGÅELIGE PERSONLIGE TRAGEDIER OFTE STED.

I DET 20. ÅRHUNDREDE OPSTÅR DENNE FARLIGE KONSTELLATION SEKS GANGE.

EN AF DEM ER 1978.

FØR DET: 1908, 1929, 1943 OG 1957.

1992 BLIVER OGSÅ ET ÅR, HVOR MANGE MENNESKERS LIV ER I FARE.

Volker Spengler som Elvira Weisshaupt i

I ET ÅR MED 13 MÅNEDER

Hvad skal det betyde?

Du er en kvinde.

Hold op! Hold så op!

Kom så, din idiot!

Du har endda skjult dit hår!

Hvad er det?

Franz! Franz!

Hvad sker der her?

Han siger, han er en kvinde.

Hold op!

I SAMARBEJDE MED

Mænd går rundt om mig

som natsværmere om en flamme

Når de brænder sig,

er det godt, ingen kender mit spil

Jeg hedder Rumpelstiltskin

På Volgas bredder står en soldat

Han holder vagt for sit fædreland

Står på bastionerne, ser fornøjet ned på...

Elvira?

Jeg vidste ikke, du var her.

Der er gået seks uger.

Seks uger! Det er 42 dage...

Eller 1008 timer. Jeg kan godt selv tælle.

Er det det eneste, du tænker på?

Nej, selvfølgelig ikke.

Hvor dumt af mig!

Jeg er ked af det.

Du taler vel om min påklædning.

Du spekulerer sikkert på...

hvorfor jeg er...

Du er fuld igen.

Fuld?

Nej, min skat. Jeg er ikke fuld.

Tværtimod...

Jeg er bare ensom.

Ja, jeg er ensom, og jeg...

Hold op med at skrige!

Du skriger altid, når du er forkert på den.

Er jeg forkert på den?

Beskylder du mig?

Nej, min ven.

Jeg er ikke forkert på den.

Du forlod mig.

Jeg har siddet her i ugevis. Til sidst fik jeg klaustrofobi.

Jeg stirrede på telefonen,

til jeg næsten ikke kunne se mere, og min hjerne var bedøvet.

Det eneste, jeg gjorde forkert, var at længes efter,

at nogen kærtegnede og kyssede mig.

Kærtegne dig? Kysse dig?

Din hjerne er ren marmelade.

Kærtegne dig? Du er til grin!

Se dig i spejlet!

Lad være, Christoph!

Se dig i spejlet!

Christoph, jeg er bange.

Hvad er du bange for?

For dig. I dag er du så...

Ved du, hvad du er bange for?

Dit afskyelige udseende.

Se dig i spejlet!

Jeg er bange...

Åbn dine øjne.

Christoph, vær nu sød...

Se på dig selv, Elvira.

Se ind i spejlet. Ellers slår jeg dine tænder ud.

Se på dig selv.

Ser du nu, hvorfor jeg ikke kommer hjem mere?

Jeg kan se, jeg elsker dig.

Er det derfor, du drikker og bliver tyk og fed,

så dit ansigt bliver afskyeligt,

som om du havde en smitsom sygdom. Som om du var spedalsk.

Jeg ville ikke såre dig.

Du er ikke engang sjov. Du er ulækker.

Du er en fed, afskyelig, nytteløs kødklump.

Ved du hvorfor?

Fordi du ikke ved, hvad du vil.

Du har ingen hjerne eller fantasi. Du er initiativløs.

- Du interesserer dig ikke for noget. - Det er ikke sandt.

Jeg har altid ledt efter en sjæl.

Du har ingen sjæl.

Du er bare en ting, en genstand. Helt unødvendig.

Ingen ville bemærke, hvis du holdt op med at eksistere.

Splat! Og væk var du!

Nogle burde træde på dig og kvase dig som et insekt.

Christoph, hold op! Hjælp! Det gør ondt.

Hold op med at skrige! Vil du have, hele bygningen hører det?

Det er min lejlighed, Christoph. Jeg kan gøre, hvad jeg vil i den.

- Så det er din lejlighed? - Ja, det er min lejlighed.

Min, min, min!

Okay, gør som du vil, Elvira.

Det måtte jo ske før eller senere.

Før er bedre end senere.

Hvad er der galt?

Så sig dog noget.

Ingenting. Jeg pakker.

Pakker du?

Hvorfor det?

Men du er jo lige kommet hjem.

Hvis det er din lejlighed, er jeg ikke hjemme.

Jeg må være gået forkert.

Undskyld! Det var jo bare noget, jeg sagde.

Jeg mente det ikke på den måde,

det med lejligheden.

Du ved, hvad jeg mener i virkeligheden.

Det er takken for min indsats alle de år.

Jeg kunne ikke fatte, du ikke er en rigtig kvinde.

Du sagde, du elskede mig,

og du vidste det, længe før du sagde det.

Hvordan kunne jeg vide, hvad der ville ske med dig?

At du ville gå i opløsning på den måde?

At du ville blive andet end blot en mand.

Stor, tyk og fed som en hvalros.

At du ville blive tomhjernet.

At din hjerne ville blive til en svampet, intetsigende masse.

Du må ikke tale på den måde, Christoph.

Ikke på den måde.

Jeg er bange for, du ødelægger det hele.

Det hele.

Åh nej, Elvira.

Du skal ikke narre dig selv!

Der er intet tilbage at ødelægge.

Sådan har det været længe.

Når jeg rører dig, får jeg lyst til at kaste op.

Jeg har kvalme.

Jeg vil hellere tilbringe weekenden i et tomt hotelværelse

end at komme hjem til dig.

Du mener ikke det, du siger.

Christoph!

Fjern dig! Lad mig pakke færdig!

Lad mig være! En gang for alle!

- Gå ud og børst dine tænder. - Du har også været ensom.

- Nu opfører du dig som om... - Og hvad så?

Har jeg nogensinde nægtet det?

Har jeg?

Nej. Bestemt ikke.

Men jeg opgav ikke at passe på mig selv.

Nej, for det behøvede du ikke.

Jeg passede jo på dig.

Vil du have, jeg skal gå på knæ for dig hele mit liv?

Det har jeg aldrig sagt.

Nej, men du opfører dig, som om jeg skal betale en kæmpe gæld.

Hvor er du urimelig.

Jeg har aldrig sagt det, og jeg har aldrig tænkt det.

Nej, for du tænker ikke. Dit hoved er fuldt af marmelade.

- Det har du sagt før. - Ja, for det er sandt.

Marmelade.

Det klistrer dine øjenlåg sammen.

Det er harskt, og det stinker.

Når du er her, lugter her af forrådnelse,

fordærv og død.

Det er derfor, du har brug for alkohol.

Hvad har jeg gjort dig for at fortjene, at du sårer mig på den måde?

Hvad har jeg gjort dig?

Er det, fordi jeg hjalp dig

med at få din selvrespekt tilbage?

Tro, hvad du vil.

Gør, hvad du vil. Jeg er ligeglad.

Jeg forlader dig. Har du fattet det?

Denne gang er det slut.

Flyt dig. Jeg er ligeglad med, hvad der sker med dig.

Christoph!

Lad mig være i fred!

Christoph, gør, hvad du vil.

Men forlad mig ikke!

Vent, Christoph!

Lad os tale om det! Bare en gang til!

- Ses vi på fredag? - Okay.

Hvad vil du nu?

Du må ikke tage afsted.

Skrid. Ellers kører jeg dig ned!

Fjern dig!

To kopper kaffe og to whisky.

Hvad handlede det om?

Jeg tog herretøj på og gik ned til floden.

Til Main-floden? Og hvad så?

Jeg ville købe en dreng. Er det så slemt?

Bestemt ikke, men...

hvorfor tog du herretøj på?

Jeg er mindre flov over at betale for det, når jeg har herretøj på,

end når jeg har dametøj på.

Det er måske fjollet. Men sådan har jeg det.

Når jeg betaler for det som kvinde, skammer jeg mig frygteligt.

- Forstår du det? - Selvfølgelig gør jeg det.

Det var ikke første gang, jeg gjorde det i herretøj,

men i går aftes tævede de mig.

Det er bedre end de dumme grin.