The Eight Mountains (Le otto montagne)

Jeg havde ikke forestillet mig, at man kunne få en ven som Bruno.

Heller ikke, at et venskab kunne slå så dybe rødder.

Jeg var vokset op som enebarn i en lejlighed i byen -

- og ikke vant til at foretage mig noget sammen med andre.

Men i sommeren 1984 lejede mine forældre et hus i en bjerglandsby -

- hvor der ironisk nok kun boede ét barn.

Bruno.

DE OTTE BJERGE

Bruno!

For pokker, Bruno!

Undskyld. Der er en her.

Tak. Jeg hedder Francesca.

Dav. Guglielmina Sonia. Jeg må videre.

Farvel.

Skat, klokken er mange.

- Okay. - Godnat.

Godnat.

- Vil du have morgenmad? - Ja.

Vi er lige ankommet, men noget har vi da.

- Vil du have en småkage? - Ja.

- Bor du her? - Ja.

- Har du nogen søskende? - Nej. Jeg er det sidste barn her.

- Undskyld? - Jeg er det sidste barn i landsbyen.

Godmorgen, Pietro.

Det her er Bruno.

- Hej. - Kom og få noget morgenmad.

- Tak. - Værsgo.

- Hvor gammel er du? - Jeg bliver 12 til november.

Ligesom Pietro! Han fylder 12 til januar.

Hvor bor du?

Hos min onkel og tante. Min far er her ikke.

Hvor er han?

Han arbejder som murer i Schweiz eller Østrig.

Hvad med din mor?

- Må jeg tage en småkage mere? - Ja.

- Er du klar? - Vent. Ja.

En, to, tre...

En, to, tre.

- Hej, Bruno. - Hej.

- Pis. - Kom du noget til?

Nej. Den virker. Kom.

- Der var 183 indbyggere her i Grana. - Og hvad så nu?

14 med mig.

Der var to butikker, en bar, skolen og bageriet...

Så byggede de en vej for at trække flere mennesker til Grana.

- Og ved du, hvad der skete? - Hvad?

- De rejste alle sammen. - Også din far?

- Ja. Også din? - Ja. Han er derhjemme for at arbejde.

Jeg er her bare med min mor.

Vi har lejet huset for hele sommeren.

- Hvad laver han? - Han er ingeniør på en stor fabrik.

Der arbejder over 10.000 mennesker.

Jeg mener det. 10.000.

- Er det rigtigt? - 10.000.

Hvor er du?

Satans. Det er min tante. Malketid.

Ifølge min far ville en lys tid altid blive efterfulgt af en mørk.

En tid med slid og slæb og tristhed.

Pis! For helvede, altså!

Vent.

Vent!

Løb, løb!

Mine ben blev blege. Deres rifter og sår helede.

De glemte helt stikkene fra brændenælderne.

Dagene i Grana føltes langt borte -

- og jeg begyndte at tro, at det havde været en drøm.

Jeg har set dig!

Jeg er så glad for, at du er tilbage, Berio.

- Hvad kaldte du mig? - Berio.

Det betyder 'sten' på min dialekt. Ligesom Pietro.

Det skal være dit navn, når du er her.

Berio.

- Okay. Kan du lære mig din dialekt? - Hvad vil du vide?

Træer. Som det der.

Det er lærk. Dens nåle er bløde.

Bruno! Bruno!

Skrid ad helvede til!

Hej, hej.

- Jeg hørte ikke noget. - Gjorde du ikke?

De her linjer kaldes 'niveau-linjer'.

Jo tættere de ligger, desto stejlere er stigningen.

Og tallene angiver højden.

- Ligesom den der og den der. - Præcis.

I morgen vil jeg gå derop.

3010. Wow.

Må jeg komme med?

Mener du det?

- Kan du klare det? - Ja.

Sikker? Vi vender ikke om.

Der er de. Cervino, Grand Tournalin og Breithorn.

Og det der er Lyskamm.

Eller 'menneskeæder', som de siger. Vidste du det?

Nej.

- Savner du ikke lortebyen? - Nej!

Skal vi gå tilbage?

Men vi er jo lige kommet!

Okay.

Hvordan har din ven det?

Fint, tror jeg.

Han er på sin onkels sæter for at hjælpe til.

Jeg har ikke set ham et stykke tid. Det tager en time til fods.

En time er da ikke så meget. Vi kan gå derop sammen, hvis du vil.

Ja.

Sådan.

- Kom, så går vi. - Vent.

- Vent, vent, vent! - Kom, kom, kom.

Jeg vidste ikke, det gik dårligt.

- Skal han gå om? - Aner det ikke.

Hvis de ikke lader ham bestå...

Bruno er kvik. Det ville være en skam, hvis han gik ud.

Han skal bare have hjælp med lektierne.

Ja. Tal med min mand om det.

- Hej, Pietro. - Hej, Bruno.

Du må være Bruno. Pietro har talt meget om dig.

Hej.

- Er det din onkel? - Ja. Kom, jeg skal vise dig noget.

- Vi tager den der. - Okay.

Kan du lide det?

Ja.

- Jeg er i lære som mejerist. - Hvad betyder det?

- En, der laver ost. - Har du lavet dem her?

Nej. Det har min onkel. Jeg vender dem og holder rent her.

Med alle de tåbelige regler kan vi ikke leve af jorden længere.

Hvad hedder bjergene?

- Grenon. - Hvilket et er Grenon?

Dem alle. Vi giver ikke tinderne navne.

Og gletsjeren? Har du nogensinde været oppe på den?

Nej. Jeg har aldrig haft tid.

Jeg tænkte på at gå derop med drengen. Bruno kunne jo komme med.

Hvad tænker du?

Fint.

Pietro, en dag så...

Vi kan snakke senere. Ikke nu.

Okay.

Er det ikke pragtfuldt?

Jo.

Gletsjeren fascinerede videnskabsmanden i min far.

Det mindede ham om studierne i fysik og kemi -

- den historie, der havde formet ham.

Han sagde, at gletsjeren er mindet om svundne vintre -

som bjerget vogter for os.

Den gemmer minderne over en vis højde -

- så hvis vi vil vide noget om en fjern vinter, må vi gå derop.

Det vand er ikke sidste års sne.

Det kunne være 100 år gammelt.

- 100 år? - Måske 150. Det er svært at vide.

Det spændende ved gletsjere er, at de altid bevæger sig.

Ved I hvorfor?

Fordi alt falder nedad?

Flot.

Du er klog. Fordi alt falder nedad.

Det var en smuk dag, ikke?

- Din far ved en hel masse. - Ja.

- Det er pænt af ham at lære dig det. - Gør din far ikke det?

Han er her aldrig. Og når jeg ser ham, siger han ingenting.

Jeg tror, han synes, jeg er irriterende.

- Er du okay? - Ja.

- Vil du have noget vand? - Nej.

- Skal jeg kalde på din far? - Nej. Jeg vil prøve at sove lidt.

- Godnat. - Godnat.

Skal I op på gletsjeren?

Ja. Ikke noget vildt, bare en vandretur.

Vær forsigtig med børnene.

Hvad er der galt?

Ikke noget...

Du skal ikke stoppe. Kom. Hold tempoet.

Du springer først, Bruno. Tag en dyb indånding og hop.

Klar? Pas på isøksen.

En, to, spring.

Flot. Kom. Rigtig godt.

Giv mig fem. Rigtig godt.

Kom, Pietro.

Så er det dig.

- Er du okay? Hvad er der? - Ikke noget.

- Gled du? - Ja. Men det er okay.

Spring nu.

- Jeg kan ikke, far. - Selvfølgelig kan du det.

Vi kan ikke vende om. Du skal bare ville det nok.

Bruno klarede det. Kom nu.

Kom så, Pietro!

- Kom du noget til? - Undskyld, far.

Bare rolig, det er ikke alvorligt.

Det er højdesyge.

Kig på mig. Det er bare lidt højdesyge.

Det er ikke alvorligt. Træk vejret stille og roligt.

Det er okay.

- Bruno, kan du hoppe herover? - Ja.

Pas på. Rebet er filtret.

Flot!

Er du okay?

Op med dig.

Du viser vej. Okay?

Det skal nok gå over.

Det går over, så snart vi kommer ned.

Du er god!

Min far tog til Torino næste dag.

Men jeg glemte aldrig den morgen.

Sammen på gletsjeren. Kun os tre.

Det ville aldrig gentage sig.

Hej. Kom indenfor, Sonia.