A Private Life (Vie privée)

Fandens!

Hallo! Undskyld...

Undskyld?!

Jeg har en patient og kan intet høre. Vi har allerede...

Sådan en rabat-oij!

Det er Paula Cohen-Solals telefonsvarer. Læg venligst en besked.

Ja, det er dr. Steiner her.

Det er tredje gang, De udebliver uden afbud, Paula.

Jeg er lidt bekymret.

De skal stadig betale for de tre aftaler.

"Rabat-oij" er fonetisk slang for "rabat-joie":

Cockblocker, gimpe, nosseknuser, frigid, pisseirriterende...

Røvhul!

Hvad laver De her? Men... det er ikke vores dag.

Det ved jeg godt, men jeg må tale med Dem.

Godt, så kom ind.

Tak.

Læg Dem ned.

Vil De ikke ligge ned?

Okay...

Kan De huske for otte år siden, da jeg kom første gang?

- Først var det for... - ...at holde op med at ryge.

Det var en undskyldning for at komme i psykoanalyse, men jeg ryger stadig.

Så sidste mandag gik jeg til en hypnotisør.

Vil De ikke ligge ned? Man associerer bedre sådan.

- Doktor, hør nu efter. - Jeg lytter.

François gav mig hendes navn. Min kones ven... med alternativ behandling.

Hun hedder Grangé. Han holdt op med at ryge takket være hende.

Først sagde hun alt det sædvanlige pjat.

"Slap helt af." "Hvad ser De for Dem?"

Jeg sagde: "Mine forældre, der er nøgne i et hus."

Det varede 20 minutter. Og jeg betalte 50 euro for det.

Jeg var forvirret, gik ud...

...og smed mine cigaretter i en affaldsspand.

Jeg gik videre, men vendte om og kiggede på cigaretterne.

Mod al forventning smed jeg også min lighter ud.

Og nu har jeg ikke røget i fire dage.

Det er utroligt. Det er næsten en uge.

Jeg slukker den. Jeg troede, den var på lydløs.

Jeg lytter...

Jeg føler mig befriet.

Fra cigaretterne, selvfølgelig.

Men også fra Dem.

Sådan.

Jeg har ikke lyst til at komme her længere.

Godt... det er så fint.

Skal vi finde en sidste dato?

- Eller skal jeg anbefale...? - Nej! Min kone har regnet på det.

En gang om ugen i otte år har kostet 32.000 euro.

Plus 8000 euro spildt på cigaretter.

Det er slut.

Farvel.

Hej, jeg er Valerie, Paulas datter. De har ringet flere gange.

Jeg har en trist nyhed. Hun er gået bort.

Jeg vil gerne invitere Dem... til at deltage. Vi samles i morgen.

Tak.

A PRIVATE LIFE

Tak, fordi I er her. Mors studerende er derinde, så jeg beder dem lige gå.

- Ved De, hvad der er sket? - Nej, det er sket meget pludseligt.

- Nej, De vækker dibbukerne. - Hvad?

Dibbukerne, de dødes ånder.

Vi underviste sammen på Jules Ferry.

Dejligt at se Dem. Vi samles inde hos hende. Kom ind.

Aaron, kommer du?

Aaron, kom.

- Han besvimede. - Vend ham om og læg benene på en pude.

- Hent noget vand. - Nej, ikke vand. Jeg er læge.

- Hvor er badeværelset? - Der.

- Kan nogen komme? - Far, hvad er der?

Sæt dig op og træk vejret.

- Værsgo. - Mange tak.

- Tak, jeg har det fint nu. - Træk vejret dybt.

Hvem er De?

Lilian Steiner. Jeg har haft Deres kone i terapi.

- Det gør mig ondt. - Skrid.

- Det gør mig ondt. - Skrid! Hvad vil De her?!

Hvem har lukket hende ind? Skrid!

Smid hende ud!

Hendes mand er uventet aggressiv over for mig.

Han lægger skylden på terapeuten. Ubearbejdede følelser...

Lægger skylden...

- Fandens. - Fandens.

Vil De sidde ned? Er De okay?

Sæt Dem. Jeg har det fint.

Du ringede på. Det vækker Joseph...

- Har jeg vækket ham? - Nej, men...

Du skælder ud over noget hypotetisk, der ikke er sket.

- Ved du, hvad det kaldes? - Nej, og jeg vil ikke vide det.

25 euro for fem?

Så bestil 50... nej, 100.

Men de er jo forhistoriske. Hvorfor ikke noget mere moderne?

- Jeg vil gerne kunne røre ved dem. - De bliver væk og går i stykker.

Det er jo det, der gør dem så kostbare.

Hold da op.

Det bliver 500 euro.

Det er til mit arbejde. Hvad har din pc ikke kostet?

Du kommer kun, når du har brug for mig.

Her.

- Er du syg? - Ja, nej... ikke rigtig.

- Har du noget håndsprit? - Der.

Du kan jo købe noget, der gør dig glad.

Jeg ville blive glad, hvis du kom, når han var vågen.

Men babyer sover jo hele tiden.

Din ordre er bekræftet.

- Nu kan du møde Joseph? - Nej, jeg går. Jeg har en aftale.

Er den vigtigere end 30 sekunder med os? Kom nu...

Hvad er der, lille ven? Er du sulten? Så, så...

Det er tidligt. Du er så forslugen.

Jeg går nu, skat.

Jeg er syg og fuld af bakterier.

Jeg vil ikke tæt på ham. Kys, kys...

- Det er længe siden. Bare gå ind. - Tak.

Lilian? Er du okay?

- Forstyrrer jeg? - Nej.

- Er alt vel? - Nej.

Jeg... jeg ved ikke, hvad det er. Jeg må være blevet smittet af noget.

- Har du noget imod at se på det? - Nej. Sæt dig...

- Og dit sidste besøg hos øjenlæge? - Det var her hos dig.

Hvil panden der.

- Har du set Joseph for nylig? - Ja, jeg var lige forbi.

Han sov. Han sover meget.

- Han er ret vågen af sin alder. - To måneder.

Han er som en på tre.

Julien er meget ung.

- Som far. Ikke? - Ung?

- Du havde samme alder. - Netop.

Pres panden imod.

- De løber over, skat. - Kaldte du mig lige "skat"?

Det er første gang, jeg ser dig græde. Det klæder dig.

Det er ikke mig, der græder. Det er mine øjne. Er der noget galt?

- Alt er normalt. - Ingen øjendråber eller placebo?

Kunstige tårer kan hjælpe, men vent dog, til det stopper.

- Det kan jeg ikke. Mit arbejde... - Er der sket noget?

Nej, ikke noget særligt.

- Så du ville bare gerne se mig. - Nej, slet ikke.

Du kunne også sende en sms og invitere på middag.

Jeg tænker aldrig på dig. Det er sandt... Aldrig.

Jeg skændtes med Julien og tænkte:

"Stakkels barn. Han har arvet sin fars temperament."

For fanden!

Undskyld.

Goddag, jeg hedder Valerie.

- Paulas datter. - Jeg kan godt genkende Dem.

- Jeg er nødt til at tale med Dem. - Ikke nu, jeg har en patient.

- En anden... - Jeg kan vente på caféen.

Kom med.

Nå, hvad kan jeg gøre for Dem?

Ved De virkelig ikke, hvordan min mor begik selvmord?

- Jeg anede ikke, det var selvmord. - Hun var jo her ugen før.

- Undrede det Dem ikke? - Det kan ske for alle. Døden...

- Hun tog sit liv. Er De ligeglad? - Nej, jeg er ikke ligeglad.

Undskyld, jeg ville ikke få Dem til at græde.

Det er ikke Dem.

Hun tog alt det, De havde ordineret.

Javel så.

Er jeg så ansvarlig for Deres mors død?

- Det mener min far. - Men jeg taler med Dem.

Hun havde det her i hånden. Se, hvad hun skrev, før hun døde.

Jeg kan ikke læse det. Skriften er rystet...

- Jeg tror, det er en besked. - Til hvem?

Læs det. Læs det højt.

Det kan jeg ikke. Jeg har en patient nu.

Behold det. Jeg kan få det igen senere.

Der er åbent.

Valerie, måske ved De det ikke.

Men jeg kan ikke fortælle, hvad Paula har sagt.

- Som læge har jeg tavshedspligt. - Jeg vil vide hvorfor.

Hvorfor hun gjorde det. Især nu...

- Når jeg er i den her tilstand. - Hvilken tilstand?

Selvfølgelig...

Hvordan gik begravelsen?

- Vi ved ikke hvornår endnu. - Men inden for jødedommen...

Der skal foretages en obduktion. Og sagen efterforskes.

Sådan er reglerne med selvmord. Det tager tid.

Vi holdt i vejkanten og...

Vi holdt i vejkanten. Jeg var 10 eller 11...

Vi havde en hvid varevogn med guldkanter.

Måske var det, da bremsen ikke virkede -

- og min mor måtte trække håndbremsen og...

- Det er svært at sige... - På vej herhen gik det op for mig...

Jeg har givet min sæd, og så fungerer det ikke alligevel...

Jeg river og river. Kattenes øjne. Jeg kradser.

Jeg tænker meget på Deres hænder.

Deres hænder på min krop.

Fandens!

Sidste mandag gik jeg til en hypnotisør.

François gav mig...

Hun hedder Grangé. Han holdt op med at ryge takket være hende.

Først sagde hun alt det sædvanlige pjat. "Slap helt af"...

Det er jo ikke bare Deres øjne. Måske skulle De tale med...

Jeg er psykolog. Jeg ville vide, hvis jeg var deprimeret.

- Jeg kan ikke stoppe Deres gråd. - Hvorfor ikke?

De trænger til at græde. Det ville være som at forbinde et urenset sår.

De er i sorg. En meget dyb sorg.

Det kan jeg se.

De er her ikke alene.

De har en gæst med.

Jeg ser nu kun Dem.

Det er en kvinde. Hun er blond.

Jeg har lige mistet en patient.